Sennels' første træning

02.02.2004 00:00

De seneste døgn har været hektiske for 25-årige Asbjørn Sennels, der har skiftet den trygge tilværelser ud i Viborg med nye omgivelser og holdkammerater i Brøndby IF. Tidligere på dagen blev han præsenteret som ny spiler, og her til eftermiddag trænede han med holdkammeraterne for første gang.

Den sidste træning inden afrejsen til Spanien foregik på græs, så spillerne allerede nu har kunnet vænne sig til træningsforholdene i Marbella, hvor Laudrups drenge fra i morgen slår lejr i 10 dage.

Michael Laudrup forklarer spillet regler for Asbjørn Sennels.

God start af Sennels

Asbjørn Sennels viste allerede på 1. dagen hvorfor han af mange regnes som SAS Ligaens bedste venstreback. Sennels udstrålede under træningen ro og koldblodighed krydret med en meget fin teknik med venstrepoten. Desuden måtte bl.a. Ankergren også sande, at Sennels sparker ualmindeligt godt til bolden, ligesom den nye 20'er lagde flere flotte afleveringer.

Derudover demonstrerede Sennels god gennembrudsstyrke, og den 25-årige ligalandsholdsspiller viste allerede i dag hvorfor han af mange regnes for A-landsholds aktuel.

Sennels er tildelt trøjenummer 20.

Eksamen i morgen

Asbjørn Sennels skal i morgenformiddag til eksamen, og flyver først senere på dagen til Spanien hvor han støder til resten af spillertruppen.

Sennels rykker i øvrigt teltpælene op og flytter hurtigst muligt til hovedstaden. Sennels har endnu ikke besluttet hvorvidt han også vil finde tid til sine universitetsstudier.

- Men det er også sekundært nu, for fodbolden har 1. prioritet, udtalte Sennels tidligere i dag.

Sennels måtte ligesom holdkammeraterne kæmpe sig igennem de 10 x 400 meter løb, der ventede spillerne i slutningen af træningen.

Fin teknik, god spilforståelse, agressivitet og et godt spark kendetegner bl.a. Asbjørn Sennels.

Ekstra på brondby.com