Pressemøde uden overraskelser

25.02.2004 00:00

Brøndby IF holdt vanen tro pressemøde i forbindelse med den forestående opgave i UEFA Cuppen. I morgen spiller Laudrups drenge mod FC Barcelona i UEFA Cuppens tredie runde, og lad det være sagt med det samme. Dagens pressemøde bød på ingen måde på revolutioner. I forvejen er der, som også Michael Laudrup konstaterede, sagt og skrevet rigeligt i medierne om den forestående kamp, og der var da også ganske få fornuftige spørgsmål til cheftræner Michael Laudrup.

Et par enkelte gange måtte Laudrup svare på et par mindre interessante spørgsmål, der fik samme svar som spørgsmålenes relevans, hvilket medførte nogle røde ører til de spørgende journalister, hvilket var til stor morskab for den resterende del af forsamlingen. Uden at komme ind på spørgsmålets indhold, skal det dog siges at den gode Laudrup var ude i en anatomisk gennemgang af hvordan smerter i benet formidles til beslutninger i hovedet, ligesom Laudrup også fik svaret på et teoretisk spørgsmål ang. vejrets betydning for FC Barcelona-spillernes indsats i morgen.

Per Bjerregaard smiler mens Michael Laudrup svarer på spørgsmål.

Nyt logo og ny T-shirt

Per Bjerregaard indledte pressemødet med præsentationen af Brøndby IF's officielle jubilæumslogo, mens også den nye B-dag t-shirt blev præsenteret. Per Bjerregaard kunne i øvrigt også oplyse om nogle praktiske forhold til kampen. Ialt kommer der i morgen 200 pressefolk på Brøndby Stadion, hvoraf 80 af dem er fra udlandet (hele 50 fra Spanien). Der vil i morgen være 650 servicefolk, hvoraf 14af dem er venligtst udlånt fraViborgs SAS Liga klub. FC Barcelona har meddelt at der kommer 939 folk fra klubben, hvoraf 723 af dem er klubbens fans.

Ingen endelig beslutning

Et af pressemødets temaer var den store interesse for hvordan situationen ser ud for Kim Daugaard og Morten Wieghorst, der begge har døjet med småskader.

- Begge har trænet med i dag under vores træning, og der er ikke truffet nogen beslutning endnu. Vi har nogle forskellige muligheder, og det handler for os om at skabe en balance. Det er klart vi har gjort os nogle overvejelser, men vi må se hvad der sker. Vi har nogle forskellige skitser alt afhængigt om hvordan det ser ud. Det kan være de begge to spiller, det kan være der kun er en af dem der bliver klar eller måske kan ingen af dem spilleVi ved ikke noget før i morgen, kunne Michael Laudrup berette.

Morten Wieghorst deltog i størstedelen af træningen, og han havde følgende at sigedabrondby.com fangede ham på massagebriksen.

- Det ser faktisk rimelig godt ud. Det er endnu for tidligt at sige noget, men vi må se hvad der sker i morgen, når jeg skal testes, forklarede Morten Wieghorst.

Michael Laudrup i projektørernes lys.

Barcelonas træning er rykket

I øvrigt skal det meddeles at FC Barcelona er en smule forsinkede i dagens program, og aftenens åbne træning er således rykket til 19.15. Yderligere forsinkelse er muligt.

Dagens pressemøde var velbesøgt.

Ekstra på brondby.com