Optakt: Austria Wien

08.02.2004 00:00

En enkelt hviledag er alt hvad Laudrups drenge har fået siden den første træningskamp på spansk græs blev spillet i fredags. Dén kamp endte med et nederlag på 1-3 til de russiske bronzevindere Rubin Kazan, hvilket dog hverken fik trænere eller spillere til at hænge synderligt med hovedet.

I dag kl. 16 venter de østrigske mestre fra Austri Wien, og igen i dag er dagsordenen for trænerduoen at det ikke handler om eksperimenter, men om at finde de 11 som skal starte på banen på FC Barcelona torsdag den 26. februar på Brøndby Stadion.

Langt fra den danske vinter nyder Brøndbyspillerne at træne på græs. Foto: MPF Marbella.

Laudrups gensyn med Barcelona skaber stor opmærksomhed hos den katalanske presse. Foto: MPF Marbella.

Om Austria Wien

Austria Wien som Laudrups drenge møder senere i dag, kan føre sine rødder tilbage til 1911. Det var dog først i 1930'erne at de 'violette' som Wiener-klubben kaldes i daglig tale, for alvor markerede sig i toppen af østrigsk og europæisk fodbold. Således vandt Austria Wien i 1933 og 1936 Mitropa Cup - en af de aller-tidligste forløbere for Champions League.

Hitlers invasion af Østrig i 1938 indvarslede imidlertid en mørk tid for klubben dog, idet de fleste af dens ledere måtte forlade landet, da de var af jødisk herkomst. Austria genvandt dog styrken efter 2. verdenskrig, og i 1978 nåede holdet en europæisk finale der dog blev tabt 0-4 til Club Brügge. Blandt dette holds stjerner fandt man Prohaska, Nylasi og Polster.

I begyndelsen af 1990'erne indfandt succesen sig igen: Tre mesterskaber fra 1991 til 1993 samt tre pokaltitler (1990, 1992, 1994) og fire supercup-sejre (fra 1991 til 94). Herefter fulgte en periode på ti år uden mesterskaber, indtil klubben efter at en ny sponsor havde investeret kraftigt i holdet, i 2003 vandt sit 22. østrigske mesterskab.

Ekstra på brondby.com