Kommentarer og billeder
21.02.2004 00:00
- Første halvleg i dag stillede flere spørgsmål end den gav svar, og det var ikke en ideel generalprøve for os. Man kan sige, at vi fik en del ting med som vi kan bruge i de sidste forberedelser, og de var ikke alle sammen positive.
Michael Laudrup er, som vanen byder det, rimelig nøgtern i sin bedømmelse af gårsdagens kamp mod Zilinia.
- Første halvleg var ikke engang godt nok til SAS Ligaen, men sådan er det. Det skal gå meget hurtigere, vi skal flytte os for hinanden og afleveringerne skal være til at arbejde med. Der var ingen af de tre ting, der fungerede tilfredsstillende i første havleg.
Sennels havde, som resten af holdet, problemer i defensiven i første halvleg, men viste dog også at han kan sparke til en bold.
- Målene er i den forbindelse sekundære i sådan en kamp, og de var vel også mere eller mindre tilfældige. Det er ikke så meget dét. Startformationen slog bare ikke til. Og selvom de scorer 3, så har netop forsvaret jo været rigtig godt.
- Selvfølgelig er Mattias plaget lidt af sin sygdom, og Morten Wieghorst har ikke trænet i tre dage. Det tager vi højde for, og det var også derfor vi tog Morten ud i pausen. Selvfølgelig er det ærgerligt med skaderne og nu sygdom, men overordnet set har vi forberedt os optimalt til kampene og til foråret.
- Der er positive momenter fra anden halvleg vi kan tage med, så helt skidt var det da ikke, konstaterer han.
En 'ny-klippet' Johan Absalonsen var med i anden halvleg, og brød flere gange gennem det slovakiske forsvar.
Også er Lorentzen var med til at øge presset i kampens afsluttende fase.
På spørgsmålet om, hvorvidt han er nervøs inden kampen på torsdag, slår Michael Laudrup et grin op:
- Nervøs? Hvorfor skulle jeg være nervøs, det er jo ikke mig der skal spille kamp, kommer det hurtigt.
- Jeg vil sige det på den måde, at det er helt ok at være spændt op til sådan en kamp, men man må aldrig være bange for at gå på banen. Så hører man ikke til på sådan et niveau, men det er der altså heller ikke nogen af spillerne herude der er.
Sennels løftede sit og holdet spil i anden halvleg, og har masser at se frem til i foråret.
- Det gode ved at vi er så tæt på nu er, at det snart er slut med alle de billeder af mig i aviserne hver dag. Dem kan man godt blive lidt træt af at se på i længden, smiler han. Ogbagefter skal vi til at spille kampe, der faktisk er endnu vigtigere end Barcelona-opgørene, så der er meget at se frem til.
Forberedelserne er ved at være slut, og på torsdag er det tid til den ægte vare.
Der er fremgang på skadesfronten. Morten Wieghorst er på skånekost disse dage, men regner selv med at spille torsdagens opgør. Ruben Bagger er begyndt at løbe, og kan træne med bold om 3-4 uger, Foldgast har stadig armen i en slynge, men er også i bedring, og ar Dalgas trænede for første gang med i fredags.
Ekstra på brondby.com