Ekstra billetter til Barcelona-Brøndby

16.02.2004 00:00

På grund af den voldsomme efterspørgsel efter billetter til returopgøret på Camp Nou mellem FC Barcelona og Brøndby IF har generalsekretær Emil Bakkendorff de seneste par uger forhandlet intensivt med FC Barcelona om at få udvidet Brøndbyfansenes afsnit. Dette er nu lykkedes.

Masser af Brøndbyfans tog turen til Arena AufSchalke, endnu flere følger med til Camp Nou.

I dag ankom således 1.000 billetter til det nu udvidede blå-gule fanafsnit. Heraf sættes 800 til salg i morgen, tirsdag den 17. februar, i BrøndbyShoppen. For at gøre det muligt for dig at planlægge dit billetkøb, sættes billetterne først i salg fra kl. 16.

Desuden sættes 200 billetter til salg via webshoppen på brondby.com - ligeledes fra kl. 16 i morgen.

Billetprisen er 210 kroner inklusive gebyr.

Ekstra på brondby.com