Anderledes omgivelser ventede

16.02.2004 00:00

Da spillerne her til formiddag trænede for første gang på dansk jord siden træningsturen i Spanien, mødte der dem en tung tåge der hvilede over træningsbanen. Vejret og temperaturerne var unægtelig noget helt andet end hvad spillerne har været vant til de sidste 10 dage, men som flere af spillerne konstaterede var det nu rart at være tilbage i 'vante omgivelser', som det bl.a. blev formuleret.

Træningsturen til Spanien var på mange måder vellykket, såvel træningsmæssigt som kampmæssigt, omend Peter Foldgast ikke er af samme overbevisning. Som bekendt blev målslugeren skadet under en træning og går dermed glip af næste uges topbrag mod mægtige FC Barcelona.

- Ja men det er så bittert! Det er rigtig irriterende. Jeg var i virkelig god form, og jeg følte jeg var inde i en god stime. Jeg har jo også spillet nogle udmærkede træningskampe hvor jeg har scoret nogle mål, og så rammer uheldet én. Jeg synes jeg var på vej mod topformen. så det er bare bittert, forklarer Peter Foldgast fra kondicyklen.

Om ca. en uge må Peter Foldgast begynde at løbetræne igen, mens der som det ser ud nu går fire til fem uger endnu, før Foldgast kan træne med holdkammeraterne igen. Set fra den positive side, kan Foldgast trøste sig med at skaden ikke var værre og at en operation ikke var nødvendig. I så fald kunne den løbestærke angriber have set frem til en pause på et halvt år.

I første omgang går Foldgast glip af kampene mod FC Barcelona, men den viljestærke frontløber vil med garanti kæmpe for at vende tilbage i topform til forårets SAS Liga kampe.

Spillerne trænede i dag for første gang på dansk jord siden træningsturen i Spanien.

Thomas Hansen presser her Asbjørn Sennels, der gjorde en god figur på træningsturen.

Godt nyt

Bortset fra Peter Foldgast og Mattias Jonson, der fortsat døjer med sygdom, har der været fremgang at spore fra de andre skadede spillere. Thomas Kahlenberg træner fuldt med, mens også ar Dalgas deltager mere og mere i træningen. Karim Zaza træner fuldt med ovenpå sin skulderskade, mens Ruben Bagger løbetræner som led i sin genoptræning.

Laudrups drenge træner igen til eftermiddag, mens der venter dem to træningskampe de kommende to dage, mod henholdsvis Landskrona og B 93.

ar Dalgas trænere mere og mere med. Her agerer han målmandstræner for Zaza og Ankergren, der hurtigt døbte Dalgas til 'mini-Henriksen'. Målmandstræner Jørgen Henriksen er for tiden i Tyrkiet med A-landsholdet, der undtagelsesvis er uden Brøndbyspillere.

er Lorentzen har indledt året på imponerende vis - både under træning og i træningskampene.

Ekstra på brondby.com