Vi skal lære, del 1

De to 18-årige er Lorentzen og Johan Absalonsen var begge nye ansigter i A-truppen, da Michael Laudrup og John Faxe Jensen kaldte til træning for første gang efter juleferien. De to unge talenter fortæller her om de første måneder som fuldtidsspiller, det store pres fra omverdenen og ikke mindst egne ambitioner og drømme.

er Lorentzen (KL): Starten har faktisk været utrolig nem. Holdkammeraterne har været rigtig gode til at tage godt imod os. Vi har lige fra starten følt os velkomne, og det har gjort overgangen meget nemmere. Alle kendte jo os på forhånd, da vi har trænet med en del gange før.

Johan Absalonsen (JA): Det har været en meget blød overgang for os begge to. Siden sommer har vi trænet med indimellem, og på den måde har vi taget det skridt for skridt. Det er også meget nemmere, når der i forvejen er så mange unge spillere i truppen. Det havde nok været noget andet, hvis vi bare stod som to 18-årige, mens resten af truppen alle var over 24 år.

Klar i hovedet

Før I rykkede op i A-truppen spillede og trænede I begge i U-truppen, hvor Tom Køhlert er træner. Har det været et stort spring for jer at rykke op?

- KL: Det har været det klart største, hvis man sammenligner med fx springet fra ynglinge til U-trup. Det hele foregår i et helt andet tempo. Det går meget hurtigere og fysisk er det meget hårdere. De er jo meget større og stærkere, og der stilles noget større krav rent fysisk.

- JA: Forskellen er ret stor. Der er mere træning, og så er der utrolig meget fokus specielt fra mediernes side. Det hele går meget stærkere, og man skal hele tiden være klar oppe i hovedet. Man har ikke helt den samme tid til at tænke sig om.

- KL: Jeg fik en overraskende og meget hurtig debut for 1. holdet. Jeg havde jo først regnet med at skulle kæmpe om en plads her fra årsskiftet, men pga. skader fik jeg chancen i efteråret, og jeg husker stadig, hvor træt jeg var efter de 10 minutter, jeg spillede i Herfølge. Jeg havde det, som jeg havde løbet hele kampen! Som også Johan siger, går det meget hurtigere, og jeg vil da ikke lægge skjul på, at jeg på det tidspunkt gerne ville have ventet lidt med debuten. Jeg ville gerne have trænet meget mere med A-truppen, så jeg kunne vænne mig til tempoet, men når det så er sagt, er det rart at have fået debuten. Så er den ligesom "overstået", hvis du forstår hvad jeg mener.

Blevet mere moden

- JA: Jeg tror godt, jeg kan tale på begge vores vegne, når jeg siger, at Tom Køhlert har betydet utrolig meget for vores udvikling. Da jeg kom til klubben sidste år (fra B1913, red.), var jeg ikke andet end en lille dreng i København, langt fra de trygge omgivelser på Fyn. Tom har været en kæmpe støtte, og han har betydet meget for mig.

Hvis du var en dreng dengang, hvad er du så i dag?

- JA: Øhhh.haha! Det ved jeg skam ikke! Jeg er vel halvvoksen.

- KL: Det er også vigtigt, at man stadigvæk er en dreng på nogle punkter, tror jeg. Det skal der også være plads til, men det er klart, man er blevet ældre og mere moden på det seneste.

- JA: Forskellen på at træne med U-truppen og så nu, hvor vi træner med A-truppen, er faktisk rimelig stor. Da vi trænede med U-truppen, var der størst fokus på den individuelle spiller, da det jo handler om udvikling. Det vigtigste er at spillerne udvikler sig, og selvom det selvfølgelig handler om at vinde kampene, kommer udviklingen i første række. I A-truppen er fokus mere på, at vi skal fungere som hold, og at vi lærer holdets taktik.

- KL: I A-truppen har man jo allerede alt det grundlæggende på plads, og vi fokuserer meget på at kunne spille sammen og fungere som et hold og så selvfølgelig på de taktiske oplæg. Vi vil meget gerne spille på en bestemt måde, og det træner vi meget for at kunne det bedst mulig. Vi skal skabe resultater i A-truppen, og det skal vi nok lige vænne sig til.

Du kan læse anden og sidste del af interviewet i morgen.

Bragt i Fodbold i Brøndby, nr. 1 2004