Tøfting: Tror på Brøndby

30.04.2004 00:00

- Jeg tror, at Brøndby har store chancer for at blive mester, sagde Stig Tøfting da brondby.com talte med midtbanespilleren inden dagens træning. Stig Tøfting var på vej til træning sammen med resten af truppen fra Fredensvang. Selv om 'plæneklipperen' er ny i truppen er han ikke ny i klubben, og kan da også knytte en kommentar til klubbens nye træner og om hans måde at svinge taktstokken.

- Han ved godt hvad han vil, og der er jo forskel på at være bestemt og så være en hård hund. Jeg synes at han, i sin målsætning og sådan noget, minder lidt om Morten Olsen. Begge to ved godt hvad de vil. Der skal måske lidt mere til at hidse Søren op end der skal til at hidse Morten op, siger Tøfting.

Mattias Jonson forventes at være klar til søndagens SAS Liga-opgør mod AGF på Brøndby Stadion.

AGF fik en vigtig sejr mod OB i søndags. Sejren var vigtig for selvtilliden i det århusianske, men nederlaget til Odense-klubben var også lettere vigtigt for de 3 tophold. Med 3 points til OB havde de kun været en enkelt sejr fra at være à point med Brøndby IF.

- Det har vi selvfølgelig ikke været tilfredse med. Vi har før kampen i søndags spillet seks kampe og fået ét point, og det er ikke nok. Det er heller ikke det vi havde regnet med. Vi kæmper alt vi kan og håber på, at det vi præsterer i denne sæson er med til at vi angriber lidt mere næste år, siger han og tilføjer vigtigheden af sejren netop nu.

- Det betyder utroligt meget, især fordi mange af spillerne ikke har været i sådan et stormvejr før. Det betyder meget for selvtilliden at vi får hentet 3 point mod så godt et hold som OB.

Gode kampe

Stig Tøfting havde debut for AGF i 1989, og har siden spillet i blandt andet OB, HSV, Duisburg og Bolton. Og selvom den 34-årige midtbanespiller i mange år har spillet i udenlandske ligaer afviser han at have glemt hvordan det er at spille på Brøndby Stadion.

- Det kan jeg sgu sagtens huske. Der er altid blevet råbt til mig og det glemmer man jo ikke sådan lige. Men det er fedt nok, synes jeg. Men det har altid været gode kampe mellem Brøndby og AGF, uanset om det har været i Århus eller Brøndby. Vi kan jo også drille Brøndby lidt i kampen om mesterskabet hvis vi tager point fra dem, så det kunne være sjovt at få en finger med i spillet dér.

Brøndby IF vandt det seneste opgør 2-1.

Her vil vi dog ikke give Tøfting helt ret.

- Nej, men sådan er fodbold jo. Hvis det nu havde været omvendt ville Brøndby jo også være glade for at præge mesterskabskampen, siger Tøfting der tror på Brøndby IF som vinder af Danmarksmesterskabet.

- Jeg tror, at Brøndby har store chancer for at blive mester. Esbjerg er klar outsider, men jeg tror ikke selv på det. Brøndby har gode chancer, men det kræver at de vinder den direkte kamp mod FCK.

Hør hele interviewet .

Ekstra på brondby.com