Ny rekord på vej på Brøndby Stadion
05.04.2004 00:00
At SAS Ligaen oplever et tilskuerboom i denne sæson kan bestemt også mærkes på Brøndby Stadion. Alt tyder nemlig på, at denne sæson bliver den mest sete påde blå-gules hjemmebanei Superligaens historie. Indtil videre har 204.681 tilskuere fulgte Brøndby IF's kampe på tætteste hold, og det er det højeste tilskuertal nogensinde så tidligt i en sæson.
Tre gange tidligere har der været over 200.000 tilskuere til alle hjemmekampe i en sæson, nemlig de tre foregående. Den gamle rekord er fra mesterskabssæsonen 2001/2002, hvor i alt 257.853 så Brøndbys kampe på hjemmebane. Men her rundede Brøndby først 200.000 tilskuere i 27. runde - med kun tre hjemmekampe tilbage. I denne sæson er der stadig fem hjemmekampe at løbe på. Holder Brøndby gennemsnittet i denne sæson, som lyder på 17.057, er det faktisk lige før, man tør håbe på over 300.000 tilskuere til hjemmekampene.
Foldgast har scoret til 2-0 mod Herfølge i overværelse af 13.460 tilskuere på Brøndby Stadion.
24 kampe med over 10.000
Tre gange i denne sæson har der været over 25.000 tilskuere. Det er første gang nogensinde, det forekommer. I sæsonen 2001/2002 var der tre gange over 20.000 tilskuere. Det højeste tilskuertal i denne sæson er 28.946. Så mange så Brøndby og F.C. København spille 2-2 i 17. runde. Alle tiders rekord er fra sidste sæson, hvor mesterskabet blev afgjort til fordel for Østerbroklubben for øjnene af 31.508 tilskuere- det eneste gang, der nogensinde har været over 30.000 tilskuere til en ligakamp på Brøndby Stadion.
Brøndby IF har i øvrigt haft flere end 10.000 tilskuere på hjemmebane i nu 24 hjemmekampe i træk. Senest der ikke var over 10.000 til en hjemmekamp i superligaen var 22. september 2002. Her var der kun 8.496 på plads, da FC Midtjylland blev kørt over med 4-0.
Produceret i samarbejde med netsuperligaen.dk
Ekstra på brondby.com