Når drømmen slutter, del 1

Du har med garanti læst hans skriblerier i kampprogrammet, i Fodbold i Brøndby, på Internettet i andre blå-gule medier. Han er i høj grad med til, at tegne Brøndby IF?s officielle ansigt udadtil, og alligevel er det nok meget få, der egentlig ved hvem han er.

Men hvem er han egentlig? Vi satte Brian Bække i stævne på et mørkt kontor i administrationen og i arkitektlampens skarpe lys, var der ingen vej uden om. Her er historien om det unge talent, hvis karriere tog en uventet drejning, og som i dag er medvirkende til, at brondby.com er Danmarks bedst opdaterede fodboldwebsite.

- Altså, det er ikke så spændende, lægger han ud. Jeg er 21 år, men ikke den der går vildt i byen, og sådan nogle ting. Jeg kan lide at slappe af derhjemme, hygger mig med kæresten og vores hund, og så er jeg træner for et miniputhold. Jeg skal jo til at læse til efteråret, såh..

Det er åbenbart ikke en skrøne, at jyder underdriver en smule, for historien om Brian Bække er mere spændende end som så. Vi startede blødt.

Kan du beskrive din fodbold-opvækst og karriere indtil du stoppede?

- Jeg startede med at spille i Grantoften som femårig. Flyttede til Ølstykke, hvor jeg spillede fra jeg var ca. 10 år. I årene i Ølstykke havde vi et talentfuldt hold, der spillede lige op med de bedste i Danmark. Vi blev nr. 6 til DM tre år i træk, og vi vandt det sjællandske pokalmesterskab to gange, tror jeg det var. Jeg var angriber på holdet, og jeg havde vist nok en udmærket evne til at score mange mål. Jeg blev i hvert fald kaldt bomber på et tidligt tidspunkt, smiler han lidt beskedent.

- Sammen med Allan Olesen kom vi ind omkring SBU-regi, hvor vi var til en masse samlinger. Jeg blev så udtaget til SBU's hold til unionsstævne i Vejle, vist nok på et af de yderste mandater.

- I den første kamp kom jeg på banen 10 minutter før tid, og mener jeg scorede et mål. I den næste kamp fik jeg noget længere tid på banen og scorede igen. Kampene efter startede jeg inde og scorede en del mål. Jeg endte i hvert fald som delt topscorer til stævnet, med seks mål. Efterfølgende blev jeg udtaget til det danske U16 landshold der nogle uger efter rejste til Island. Jeg var fuldstændig grøn i den sammenhæng, og jeg husker stadig jeg var noget benovet over, hvor hurtigt det i virkeligheden gik, kommer det med et lidt bredere smil.

Meget at lære

Hvordan kom du til Brøndby?

- Ved unionsstævnet i Vejle kan jeg huske jeg snakkede med Krølle (drengetræner, red.), der snakkede om jeg ikke ville skifte til klubben. Tidligere på året havde jeg spillet en testkamp for juniorholdet (Ranum træner, red.), da Allan O. var skiftet til Brøndby i vinterpausen. I den kamp mod B1913 fik jeg chancen på top, og jeg scorede et hattrick. Kort tid forinden havde jeg dog lavet en hensigtserklæring med Ølstykke, så jeg takkede nej til tilbuddet om at skifte på det tidspunkt. Efter unionsstævnet fik jeg så tilbudt en kontrakt med Brøndby, som jeg glædeligt takkede ja til.

- Jeg startede på min kontrakt med klubben i juli 1998, og efter et halvt år som anden års junior, blev jeg ynglingespiller, hvor jeg spillede sammen med bl.a. Anders Rasmussen, Kenneth Larsen, Anders Jochumsen, Michael Riebers, Stephan Andersen og Allan Olesen.

- Det var et godt tidspunkt for mig at skifte, og Brøndby IF var den helt perfekte klub for mig - det har jeg aldrig fortrudt! Heller ikke selvom jeg kort efter fik en henvendelse fra en agent, der på vegne af Schalke 04 inviterede mig til noget prøvetræning i klubben.
Hvad var overvejelserne den gang som ung spiller? Var penge afgørende, og hvad var dine fremtidsplaner?

- Jeg var kommet til et punkt, hvor jeg ikke rigtig udviklede mig mere i Ølstykke. Det var meningen, jeg skulle træne med divisionsholdet, men jeg havde brug for bedre træning, bedre medspillere og bedre trænere. Det fik jeg i den grad i Brøndby, hvor jeg som 2. årsjunior havde John Ranum som træner. Holdet var i foråret ét mål fra at komme i den bedste række, og jeg husker stadig nogle af Ranums første ord: 'Hvis du havde været her i foråret, ville vi helt sikkert have rykket op'. Det var jeg selvfølgelig lidt stolt af.

- Jeg lærte utrolig meget på meget kort tid - jeg var god til at score mål, og det gjorde jeg også heldigvis, men jeg havde virkelig meget at lære teknisk, taktisk- ja, næsten det hele! Vi var også i udlandet og spille mod rigtig gode hold. Jeg husker stadig da vi i en af mine første kampe for klubben tabte 3-0 til West Ham, der bl.a. havde Joe Cole på holdet.

- Der stod jeg, en lille splejset knægt fra Ølstykke mod spillere der var meget bedre end mig. Hvis jeg ikke havde haft min målnæse, havde jeg nok ikke kunnet være med på det plan, fortæller Brian med den altid underliggende beskedenhed.

Måske de bedste

Din tid i klubben som spiller - hvordan oplevede du det at komme som helt ung til en så stor klub som Brøndby IF?

- Som jeg husker det var det utrolig nemt. Alt omkring klubben fungerer altså bare helt perfekt, og alle mennesker er jo søde, rare og meget behjælpelige! Det hjalp jo også en hel del at Allan og jeg kom samme sted fra. Vi fulgtes jo hver dag sammen i toget; jeg glemmer nok aldrig vores ture til og fra træning. Vi lavede simpelthen så meget fis og ballade, at det gjorde den lange transporttid mere overkommelig.

- Da jeg rykkede op som ynglingespiller, havde jeg hørt mange skrækhistorier om Tom Køhlert. Jeg frygtede en smule at nu skulle vi have på puklen, men sådan var det jo slet ikke. Selvfølgelig var det hamrende hårdt, og der skulle virkelig præsteres hver eneste gang, men som person er Tom jo yderst behagelig at omgås. Han er virkelig god i rollen som talenttræner, og han lærte mig en masse.

- Som 1. årsyngling var jeg stort set fast mand hele året på et kanon-hold. Måske et af de bedste i klubbens historie. Der var nogle virkelig kæmpe talenter på holdet, og vi vandt DM-guldet det år efter en vanvittig afslutning i Silkeborg, hvor vi vandt 4-3. Jeg fik scoret en hel del mål i den sæson, specielt takket være nogle gode medspillere.

- Året efter fik jeg som 2. årsyngling bl.a. Kahlenberg, Kamper og Thomas Hansen som holdkammerater. Vi havde også et godt hold, men det var det år, hvor jeg løb ind i skader - sådan rigtig. Jeg kan den dag i dag ikke udpege præcis, hvornår og hvad er sket mht. til skader, det er nok fortrængt. Jeg fik nogle problemer med det venstre knæ; specielt når det var koldt og banerne var hårde, havde jeg ondt.

- Derudover begyndte ryggen at gøre vrøvl, og den holdt mig stort set ude hele efteråret. Man kan egentlig ikke sige helt præcist, hvad der er galt med ryggen, andet end den overhovedet ikke er bygget til at dyrke eliteidræt.

Læs anden og sidste del af interviewet i morgen.

Bragt i Fodbold i Brøndby, nr. 1 2004.