Hul på bylden
03.04.2004 00:00
3-0 taler for sig selv: Brøndby IF har igen fået gang i målscoringen og 3-pointshøsten. Det er en kendsgerning efter lørdagens tv-kamp mod Herfølge. Per Nielsen indledte scoringen i første halvleg, og Peter Foldgast og indskiftede Karsten Johansen fulgte trop i 2. halvleg. Der med har de blå-gule, forud for søndagens runde, genindtaget førstepladsen i SAS Ligaen.
Et sølle pont på kontoen i kampen om mesterskabet siden forårspremierener ikke tilfredsstillende for altid ambitøse Brøndby IF, og det måtte Herfølge bøde for. Som i de tidligere kampe kunne Brøndby IF endnu ikke mønstre stærkeste holdopstilling; den stærke svenske kantspiller Mattias Jonson er ude med en skade, og midtbanespilleren Morten Wieghorst måtte tage til takke med en plads på bænken oven på sin.
Foldgast med fra start
Peter Foldgast startede inde i front for første gang efter hans skadesperiode, og hans opgave var klar. Der skulle scores mål. Brøndby IF er af medierne betegnet som det mest chanceskabende hold, men også som det hold som misbruger flest chancer. Sølle to mål er det blevet til i foråret indtil videre. Med dette i baghovedet løb spillerne på banen til dagens kamp, men fra kampens start stod det klart, at spillerne brugte det som en ekstra motivation.
Knap nok havde dagens dommer fløjtet kampen igang før angrebene bølgede frem mod Herfølges mål. Uret havde rundet et minut da Jonas Kamper havde et drilsk indlæg der var meget tæt på at snyde den tidligere Brøndbyspiller Morten Cramer og gå i mål.
Der var tryk på fra start, og Brøndbys spillere havde helt klart læst at Herfølges midtbane skulle stækkes. Det kom dog tidligt til at gå galt for Martin Retov der faldt ned på skulderen efter en luftduel med Herfølges Allan Nielsen. Den unge spiller slog skulderen af led og måtte lade sig skifte ud til fordel for Thomas Hansen.
Nu scor' Per Nielsen
Det blev dog ikke en svækkelse for midtbanen, som Andreas Jakobsson rykkede op på. Hurtigt stod der Brøndby på alt spil fremad banen, og de stakkels Herfølge spillere kunne ikke gøre andet end at forsvare sig. Som første halvleg gik var det svært at se at Herfølge kunne andet end at kæmpe for at holde nullet; ikke en eneste gang lykkedes det de røde at komme tæt på Brøndbymålet.
Chancerne bød sig, men vi skulle helt frem til 35. minut før det endeligt lykkedes for de blå-gule at få bolden i kassen. Efter et hjørnespark opstod der klumpspil i feltet og midt i det hele kunne anfører Per Nielsen sparke bolden i mål. Således kunne spillerne gå til pausen med ophøjet ro, hvor snakken nok mere gik på hvordan det skulle lykkes at få flere bolde i kassen, end på at forhindre Herfølge i at score.
Angribere igen målfarlige
Anden halvleg gik dom første med et markant overtag i spil og chancer til hjemmeholdet, og nærmest ingenting til Herfølge. Til glæde for spillere og det meget medlevende publikum lykkedes det også for både Peter Foldgast og senere hans afløser Karsten Johansen at score og dermed var den fuldt fortjente sejr på 3-0 i hus. Samlet set en kamp der bød på spil til et mål, og en flot genrejsning af de blå-gule, der sender en kraftigt signal til de øvrige konkurrenter i mesterskabskampen.
Ekstra på brondby.com