Gode statistikker brudt mod Viborg

26.04.2004 00:00

Flere gode statistikker blev brudt lørdag, da Brøndby tabte med 2-3 til Viborg i SAS Ligaen. Nederlaget var Brøndbys første til Viborg i 14 indbyrdes opgør eller siden 12. september 1999. I den mellemliggende periode har Brøndby vundet syv gange mod Viborg, og opnået pointdeling seks gange.

Da Søren Frederiksen midtvejs i anden halvleg bragte Viborg på 1-0 efter kun et minut på banen, sørgede han for den første scoring mod Brøndby-forsvaret og Karim Zaza og hele 12 timer og 48 minutter. Det var desuden den første scoring mod Brøndby i fem SAS Ligakampe. Seneste mål før Frederiksens scoring blev sat ind af Andrew Tembo på Odense Stadion 21. marts.

Spillerne hilste på hinanden før kampen.

Middel placering i formkurven

Brøndby har det i det hele taget ikke godt med Søren Frederiksen. Målet var Søren Frederiksens 14. mod Brøndby ? som Viborg-spiller. Herudover har han lavet fem mål mod Brøndby som AaB?er, og ét som Silkeborg-spiller.

Viborg endte med at vinde med 3-2, og det er kun anden gang i superligaens historie, at viborgenserne får lavet flere end to mål mod Brøndby i 26 indbyrdes opgør. Brøndbys mål i overtiden af Morten Wieghorst var dog ikke helt uden betydning. Scoringen sikrede trods alt, at Brøndby forblev på førstepladsen efter kampen. Et 1-3-nederlag ville have sendt BIF ned som nr. 2 på en dårligere målscore end rivalerne fra FC København.

Viborg er godt kørende i foråret, hvor holdet nu er på andenpladsen efter fire sejre og to uafgjorte i hidtil syv SAS Ligakampe. Brøndby må indtil videre nøjes med en beskeden sjetteplads med otte point i syv kampe og en målscore på usædvanlige 10-10.

Martin Retov var en af Brøndbyholdets bedre spillere, men han kunne ikke forhindre 3-2 nederlaget.

Produceret i samarbejde med

Ekstra på brondby.com