Ebbe Sand donerer 100.000 til Kræftens Bekæmpelse

27.04.2004 00:00

I oktober 2002 udgav den tidligere Brøndbyspiller Ebbe Sand i samarbejde med forfatteren Bo Østlund bogen ?Ebbe Sand ? Mennesket bag målene? der blev en stor salgssucces.

?Ebbe Sand ? mennesket bag målene? er ikke blot en fodboldbog som skildrer Ebbes eventyrlige karriere. Bogen lægger også puslespilsbrikkerne til billedet af mennesket og privatpersonen Ebbe Sand, bl.a. fortæller landsholdsangriberen åbenhjertigt om den svære tid hvor han midt i sorgen og angsten måtte dele sin kræftsygdom med hele Danmark.

Efter sin helbredelse for testikelkræft blev Ebbe Sand aktiv i Kræftens Bekæmpelse hvor han i dag er vicepræsident. Derfor faldt det også den 31-årige nuværende FC Schalke 04-spiller naturligt at donere halvdelen af sit honorar fra ?Ebbe Sand ? mennesket bag målene? til kampen mod kræft.

- Jeg håber, at jeg med beretningen om min sygdom i bogen kan være med til at hjælpe andre, der bliver ramt af cancer, lød Ebbes begrundelse da bogprojektet blev lanceret i efteråret 2002.

Ebbe Sand overrækker checken på de 100.000 kr. til Arne Rolighed der er direktør for Kræftens Bekæmpelse.

Dette beløb har nu nået 100.000 kroner og blev i dag Ebbe Sand overrakt til Kræftens Bekæmpelse på et pressemøde på Hotel Marina.

- Jeg er utroligt glad for at jeg i dag kan yde et lille bidrag til det fantastiske arbejde som Kræftens Bekæmpelse hver dag udfører Jeg er stolt over at jeg som vicepræsident i Kræftens Bekæmpelse har fået mulighed for at være med til at give dem som kæmper mod sygdommen, fornyet håb og inspiration i kampen mod kræften, fortalte Ebbe Sand på pressemødet.

Ekstra på brondby.com