Kommentar: Interessant opgør

17.09.2003 00:00

På grund af næste års EM-slutrunde har DBU presset ekstra mange kampe ind i dette efterårs program. Det betyder at Laudrups drenge går nogle særdeles hårde uger i møde, med både turneringsbold og UEFA Cup kampe. Laudrups troppers søndagsudflugt i Gladsaxe var en dejlig én af slagsen.

Kampen bød på total Brøndbydominans fra start til slut. Den velspillede kamp blev krydret med hovedstødsscoring af Thomas Kahlenberg, en bragende helflugter af Ruben Bagger, samt flot hovedstødsscoring af indskiftede Karsten Johansen efter en ripost fra eget forsøg.

En virkelig flot kamp af vores spillere, der dog endnu engang viste hvordan man IKKE skal udnytte sine chancer. Det er derfor ikke svært at forstå hvorfor spillerne efter kampen ærgrede sig, da fx en 5-0 sejr ville udløse en klækkelig bonus til bødekassen?

Alene i løbet af kampens første halve time burde vi have ført med tre mål, men nok engang var skarpheden ikke helt i top. Kampen igennem var fx Jonas Kamper alene med målmanden et par gange, mens ar Dalgas var uheldig med et forsøg på overlæggeren fra tæt hold. Som også den daglige træning indikerer nærmer den teknisk stærke fløjspiller sig topformen, og meget kunne tyde på at der i aften kommer gang i målscoringen for den gode Dalgas. Viljen er der i hvert fald?

Blot to dages forberedelsestid har såvel AaB som Brøndby haft til dagens kamp, efter weekendens strabadser. AaB kommer til Brøndby Stadion med en 1-0 sejr i bagagen. Michael Silberbauer scorede kampens enlige mål mod FC Nordsjælland, og den talentfulde midtbanespiller nærmer sig tidligeres tiders storform.

AaB stiller i dag med ny træner i spidsen siden seneste indbyrdes opgør, da Søren Kusk umiddelbart før landskampspausen overtog ansvaret efter Poul Erik Andreasen. Også på spillerfronten byder AaB på nye ansigter. I angrebet har man forstærket sig med udlandsprofessionelle David Nielsen og divionsmålscoreren Christian Lundberg, mens lettiske Milan Timkoskal styrker forsvaret. Til gengæld har man mistet midtbanespilleren Stefan Bidstrup, der i fremtiden tørner ud for Viborg.

Seneste indbyrdes opgør sluttede 2-1 i Brøndby-favør på Aalborg Stadion, med Morten Wieghorst og Peter Foldgast som målscorere. For omtrent et år siden gæstede AaB senest Brøndby Stadion, og her havde hele 17543 tilskuere fundet vej til Brøndby Stadion i 1-0 sejren over nordjyderne.

Så mon ikke vi i dag får en flot revanchelystne AaB-spillere at se?

Kampene mod AaB byder traditionen tro på spænding, fight og dramatik, og dagens kamp bliver garanteret ingen undtagelse...