Kommentar: Fair Play!

28.09.2003 00:00

Såvel Brøndby IF som FC Midtjylland kommer med en del kampe i benene, efter begge hold senest spillede hårde kampe i onsdags. Laudrups tropper har spillet UEFA Cup kamp mod tjekkiske Viktoria Zizkov, mens FC Midtjylland i ugens løb har spillet DONG Cup kamp mod Frem.

Af gode grunde kendes resultaterne ikke på skrevne tidspunkt, men begge hold havde forud for kampen gode muligheder. Efter nogle svingende resultater, er FC Midtjylland er på vej mod toppen af SAS Ligaen, bl.a. med en flot udebanesejr over sidste sæsons mestre, og de ambitiøse ?jyder? vil gøre alt for at gentage den triumf mod Brøndby netop i dag.

Hidtil i efterårssæsonen har det været opløftende at Laudrups tropper rent faktisk vinder de helt tætte kampe. Sidste sæson sluttede mange kampe uafgjort, men i denne sæson har rutinen og ikke mindst tilgangen af Karim Zaza og Andreas Jakobsson bevirket, at de helt tætte kampe, resulterer i tre point i Brøndbyfavør. Således har holdet vundet 1-0 to gange, mens det i sæsonens første tre kampe blev til 2-0 sejre. 20 point i ni kampe og ligaens bedste målscorer på 14-4 må betegnes som en udmærket start på sæsonen?

International Fair Play dag

På denne internationale Fair Play dag, der bliver fejret på stadions over hele verden, er Fair Play selvsagt i fokus og dagens kamp på Brøndby Stadion er ingen undtagelse. På intet tidspunkt kan man underminere betydningen af Fair Play, der ikke alene gør sig gældende på grønsværen. Også på lægterne, hvor trofaste fans uge efter uge trofast møder op for at støtte banens aktører, er en del af fair Play-ånden, på lige fod med spillere, trænere og dommere.

Netop dommere har gennem den seneste tid været meget i medierne på baggrund af en række diskutable kendelser, hvor efterfølgende Tv-billeder har understreget at der i nogle tilfælde har været tale om fejlkendelser. Og hvad så? Selvfølgelig er det optimale at dommerne ikke laver nogle fejl og liniedommere dømmer korrekt hver gang en spiller er i offside-position.

Eller der bliver dømt frispark hver gang der udføres en ulovlig handling i feltet, men det er bare umuligt at det vil være sådan, alene ud fra det faktum, at dommere laver fejl helt på niveau som alle mennesker gør. Ja selv fodboldspillere, trænere og tilskuere laver fejl! Dommergerningen er vel nok verdens mest utaknemmelige job, hvor det stort set er umuligt at gøre alle tilfredse, uanset hvordan det vendes og drejes. Det nemmeste er at lade frustrationerne gå ud over dommere, men særligt konstruktivt er det vel egentlig ikke. I øvrigt har man jo et specielt udvalg, hvor dommerne internt bedømmes efter kampene?

Stedet hvor fodbold skal opleves

Derfor lyder opfordringen herfra, at såvel spillere, trænere, ledere og tilskuere stikker piben ind, og koncentrerer sig om fodbolden, som i virkeligheden bør være i fokus. Der skal være plads til at lufte sin utilfredshed (bevares vi har jo ytringsfriheden!), men i stedet for kun at kritisere og pifte af dommere både under og efter kampene, bør man glæde sig over hvad fodbold i virkeligheden handler om, nemlig fodbold. Brug stemmebånd og kræfter på de glædelige ting på grønsværen, hvor specielt Brøndby Stadion om noget er stedet, hvor flotte tekniske detaljer, finurlige finter og smukke mål, foregår?

I løbet af den forgangne uge har et af FC Midtjyllands unge talenter været ude for en traumatisk oplevelse, da bl.a. sløvhed under en træning sendte den 19-årige forsvarsspiller til undersøgelse på Herning Sygehus. Det viste sig at Kadir Mumunir var ramt af flere blodpropper og der venter Kadir en længere pause fra fodbolden. Endnu er det uvist om det nogensinde bliver til fodbold på topplan igen for 19-årige Kadir, men under alle omstændigheder skal der fra Brøndby IF?s side ønskes god bedring og held og lykke i fremtiden!

God Fair Play-dag på Brøndby Stadion!