FanNyt: Inferno venter AaB

10.09.2003 00:00

Når AaB gæster Brøndby Stadion onsdag den 17. september, er der endnu en gang udsigt til en solid opbakning til hjemmeholdet. Brøndby Tifo har lagt op til en gentagelse af Brøndby Inferno, der til forårets kamp mod AGF var en stor succes. Der arbejdes i skrivende stund på at udvide og udvikle aktiviteterne, således at sæsonens første Brøndby Inferno klart vil overgå det ellers imponerende skue fra foråret.

I løbet af ugen forventes de fleste detaljer at være på plads, og der vil naturligvis blive fulgt op med flere informationer og med priser på de forskellige effekter der kan købes denne dag.

Ydermere arbejdes der på andre tiltag til de forestående kampe mod Zizkov i UEFA Cuppen og FCK-kampen i november, ligesom det overvejes til hvilke kampe der ellers skal sættes ind i efterårets løb. Sikkert er det dog, at Brøndby Tifo er ved at være oppe i de omdrejninger, der skal sikre at sæsonen 2003/4 bliver den mest blå/gule sæson på tribunerne nogensinde!



AGF-spillerne kunne ikke gøre andet end at kigge på. Der venter AaB's spillere en endnu større oplevelse.

Spilleplanen har maget det således, at Brøndby IF indenfor tre en halvuge spiller mod tre af SAS Ligaens bedste mandskaber,samt de to spændende opgør mod tjekkiske Viktoria Zizkov. Oveni hatten ligger der et opgør mod to af de traditionelle ærkerivaler på hver sin side af de de godt fire uger.

Også Codan-tribunen var i stor form under sidste 'Brøndby Inferno'.

Det kan dårligt undgå at blive et foreløbigt stemningsmæssigt højdepunkt for sæsonen, og en serie ingen Brøndby-fan ved sine fulde fem vil gå glip af. Der ligger med andre ord en utroligt spændende periode foran os, nårligaen atter sparkes i gang med kampen mod Akademikerne i Gladsaxe på søndag, hvorefter den omtalte serie starter med hjemmekampen mod AaB på onsdag.