DS: Pragtmål af Foldgast

19.09.2003 00:00

Den ottende sejr i træk for U-trupholdet, kom i hus i onsdags, da reserveholdet sænkede B 1921 5-0 på udebane. Peter Foldgast tegnede sig for to scoringer, hvoraf det ene var en ren perle. Halvt liggende i luften, flugtede Foldgast bolden op i nettaget, og den skudstærke angriber måtte efterfølgende da også indrømme, at målet hørte til de absolut flotteste i karrieren hidtil.

Derudover tegnede Thomas Hansen sig for en træffer, mens stortalenterne er Lorentzen og Johan Absalonsen tegnede sig for et mål hver, i en kamp hvor banens beskaffenhed gjorde det svært at spille fodbold. En hård og knoldet bane var ikke optimal for de unge talenter, der endnu engang vandt en storsejr. Holdet indtager nu suverænt første pladsen i ligaen, med maksimum point efter otte kampe og en målscore på 32-7!

Kampfakta

B 1921 -Brøndby 0 - 5
0-1 Thomas Hansen (48.) 0-2 er Lorentzen (57.) 0-3 og 0-4 Peter Foldgast (65. og 75) 0-5 Johan Absalonsen (82.)
Tilskuere: 235