Arbejdssejr

24.09.2003 00:00

Første kamp i første runde af dette års UEFA Cup blev her til aften afviklet på Brøndby Stadion, hvor gæsterne var tjekkiske Victoria Zizkov fra hovedstaden Prag.

Fra start af var begge hold en anelse afventende, hvilket nok mere var et tegn på manglende kendskab til hinanden, end på respekt for modstanderens evner. Zizkov har haft en meget dårlig start på efteråret, hvor Brøndby IF til gengæld som bekendt har startet fantastisk, og ligger i spidsen af den hjemlige liga.

Før kampen var der kun gået4 mål ind på de blå-gule i efterårets foreløbigt 11 kampe, dog ingen i europæisk sammenhæng. Heller ikke ViktoriaZizkov formåede at ødelægge denne fine statistik.

Fight på midten

Hvad Zizkov manglede i teknisk formåen, havde de i fight, men fighten for at opnå et godt resultat togi enkelte tilfælde overhånd, hvilket resulterede i nogle grimme frispark. Generelt set var det dog en fair spillet kamp.

Det var tydeligt at recepten for tjekkerne var at ødelægge hjemmeholdets opspil, og derigennem satse på kontrachancer. Det første lykkedes til dels, hvorimod det med at skabe chancer ikke var en succes. Til gengæld formåede Brøndby IF sjældent at spille sig helt igennem tjekkernes forsvar, og det bedste tilbud i første halvleg varen perleflugter af Per Nielsen. Hanmåtte dog se bolden tage oversiden af overliggeren.

Zizkov havde vel nærmest ikke en eneste chance i aftenens kamp. Meget ofte gik de i Brøndbys off-side fælde, men lige så ofte fik hjemmeholdets suveræne forsvar brudt tjekkernes opspil inden det nåede at blive farligt. På den baggrubd var det absolut heller ikke ufortjent,da Mattias Jonson sendte bolden i mål efter et formiddabelt gennemspillet angreb.

Solidt overtag - trods alt

Det skulle dog blive den eneste scoring i kampen på trods af et solidt spillemæssigt overtag fra de blågules side.

Cheftræner Michael Laudrup havde inden kampen udtalt at en 1-0 sejr ville være et glimrende resultat, og da Brøndby IF har tillagt sig den gode vane, altid atscore på udebane, ser det ikke tosset ud inden returopgøret om 3 uger.

Bedømt på det Zizkov hold vi var vidne til i dag, bør det ikke blive en uoverkommelig opgave at sikre adgangen til 2. runde af UEFA Cup'en.

Kampforløb: Brøndby IF - Viktoria Zizkov