Tysk begejstring over Brøndbyspillet

17.10.2003 00:00

- Det er altid noget helt særligt at spille mod sin gamle klub, men det er ikke nogen decideret ønskekamp for mig. Jeg har nu spillet i Schalke i fire år og kender kun tre-fire spillere på det nuværende Brøndbyhold. Jeg har selvfølgelig fulgt Brøndbys kampe i tv og ved at Michael Laudrup med 4-3-3 systemet står for flot fodbold, fortæller den tidligere Brøndbyforward, Ebbe Sand.

Også cheftræner Jupp Heynckes ser frem til opgørene mod Laudrups drenge.

-Brøndby er en interessant modstander. Jeg har personligt gode erfaringermed Brøndby, for i min tidi Tenerife slog vi Brøndby ud i UEFA Cup'en i sæsonen 1996/97. Vi ved at danskerne spiller meget flot,kreativt fodbold. Det bliver svært, men jeger overbevist om at vi når videre til næste runde.

Schalke 04's ledelse glæder sig også over at det netop blev Brøndby IF det tyske storhold møder i UEFA Cup'en.

- Brøndby har i mange år været den førende klub i Danmark. Det er en svær modstander, men ikke uovervindelig. Vi glæder os især til dette brag af en kamp fordi der eksisterer et godt venskabeligt forhold mellem de to klubber, fortæller Schalke 04-manager Rudi Assauer om det kommende opgør i UEFA Cup'ens 2. runde.

Ekstra på brondby.com