Optakt: Brøndby - Frem

28.10.2003 00:00

Det var ikke en veltilfreds Brøndby-træner, der mødte den danske verdenspresse efter kampen mod AB i søndags, selvom hans hold netop havde sikret sig endnu en sejr i kampen om SAS Liga guldet. Første halvleg var vel nok den dårligste halvleg de blå-gule har spillet undet Michael Laudrup, men spillerne fandt heldigvis gejsten i pausen, og resten er historie.

Det der kendetegner et tophold er, at man formår at hive point ud af stort set alle kampe, selv de dårlige af slagsen. I søndags lykkedes det altså at hive tre point med hjem ,og dermed at fastholde førstepladsen i SAS Ligaen.

Næste opgave for Brøndby IF er allerede i morgen aften, hvor der er besøg fra Københavns Sydhavn, når Boldklubben FREM kommer på besøg på Brøndby Stadion.

Karim Zaza i flot stil i de højere luftlag.

Skovdal tilbage på Brøndby Stadion

Mødet bliver et kært gensyn med en af de største trænere, der har været i Brøndby IF: Ebbe Skovdal. Den gamle Brøndbychef har for nyligt overtaget Valby-holdet efter den fyrede Ole Mørk, og har altså nu opgaven med at forsøge at fravriste point fra SAS Ligaens førerhold.

Det bliver nok en underlig oplevelse for 'onkel Ebbe' at komme på besøg på det stadion, der harbudt påså mange store oplevelser for ham, og ikke mindst at skulle spille mod denklub, han har ført frem til så mange triumfer.

Mesterskaber, sejre over Liverpool, Bayern Munchen, Karlsruhe og mange andre skal nu byttes med den rå kamp for overlevelse i bunden af SAS Ligaen, og så betyder det intet at modstanderen hedder Brøndby IF, eller at nevøen sidder på den modsatte trænerbænk.

Dan Anton Johansen i kamp om bolden.

Omvendt kamp

Sidst de to hold mødte hinanden var i anden runde af dette års turnering, hvor det i Valby blev til en sejr på 2-0 til gæsterne, efter to fremragende mål af Jonas Kamper. Efter den kamp vandt Fremtre i træk, hvorefter det dog blev til deseks nederlag, der efter alt at dømme kostede Ole Mørk trænerjobbet.

Andreas Jakobsson skal sammen med resten af Brøndbyforsvaret passe på Frems Mirko Selak og Søren Larsen.

Siden Ebbe Skovdal er tiltrådt er det blevet til en storsejr over FC Nordsjælland, uafgjort i Aalborg og nederlag til Esbjerg på hele 4-1 i sidste runde, hvor holdet dog var ramt af en del karantæner og skader.

På den front lysner det en smule i Frem, hvorimod det i denne runde er det Brøndby IF, der er tvunget til at møblere lidt om. Både Per Nielsen og Allan Olesen er ude med karantæne efter gule kort i søndags.

De to klubber får set rigeligt til hinanden idet de også mødes i DONG Cup?ens ottendedelsfinale d. 24. marts i Valby.

I morgen gælder det dog liga-opgøret på Brøndby Stadion, hvor de forhåbentligt mange tilskuere igen kan give Boldklubben Frem en varm velkomst efter 11 års pause.

Ekstra på brondby.com

  • Læs mere om kampen her