Media: Vi spillede en rigtig flot kamp!

06.10.2003 00:00

Mens kampens hovedperson, Thomas Kahlenberg var omringet af hungrende pressefolk, fik brondby.com fat i et par af spillerne, der havde mere plads end vanlig foran spillernes omklædningsrum, hvor journalister efter kampene samles. Endnu engang kunne Morten Wieghorst efter kampen berette om en rigtig flot fodboldkamp fra hjemmeholdets side, men modsat sidste weekend kunne viceanføreren, udover flot fodboldspil, glæde sig over hjemmesejr foran 14.246 tilskuere.

Topholdet fra Esbjergblev besejret 3-0 på to mål af Thomas Kahlenberg og et enkelt af Jonas Kamper. Wieghorst var ovenud tilfreds med kampen og specielt Kahlenbergs præstation.

Jonas Kamper der scorede sikkert på et flot oplæg af Mattias Jonson, var også i godt humør efter sejren. Den lynhurtige højrefløj sagde efter kampen at sejren ikke var et mål for lidt. Derudover var han hurtig til at belære brondby.coms udsendte om, at der i fodboldverdenen ikke findes nemme mål.

Se interviews med Wieghorst og Kamper i Media.

Jonas Kamper scorede i går mod Esbjerg sit tredie mål i SAS Ligaen.