Kommentar: Gensyn med Ebbe

29.10.2003 00:00

Dagens opgør mod Frem byder på gensyn med flere kendte ansigter. Ebbe Skovdahl er tilbage i dansk fodbold efter tiltrædelsen i Frem for nogle uger siden, og vores tidligere succestræner, har fået en godt start for oprykkerne Frem. Derudover har Frem tidligere publikumsyndling Søren Krogh i spillertruppen, mens Søren Larsen for tiden er lejet ud til Frem. Begge spillere har stor succes for Frems hold. Søren Krogh er anfører mens Søren Larsen såvel er fast mand som delt topscorer.

Frem tabte søndagens hjemmekamp mod Esbjerg med hele 4-0, og holdets angriber Mirko Selak formåede endda at brænde straffespark for hjemmeholdet. Lidt af en nedtur for den stolte arbejderklub, der dog var hårdt ramt af karantæner og skader. Hele syv stamspiller var ukampdygtige, men de fleste skulle være klar igen, så træner Skovdahl atter råder over sine bedste spillere.

22 point af 27 mulige i de seneste ni SAS Liga kampe taler vel sit tydelig sprog for Laudrups tropper, der tilmed vinder de helt tætte og lige kampe. Således har holdet vundet de to seneste kampe med 1-0, selvom der spille- og chancemæssigt har været stor forskel på de kampe.

Underholdende på Brøndby Stadion

Modsat søndagens sejr i Gladsaxe, bød seneste hjemmekamp ganske enkelt på fremragende underholdning. Størstedelen af de fremmødte havde nok håbet på at kampens enlige mål, signeret Andreas Jakobsson, var faldet noget før, men tilskuerne fik hvad de kom efter. Fremragende spil, masser af målchancer, højt tempo, underholdning og mål til Brøndbyholdet?

At der så er mange der følte sig nogle år ældre indeni, er en helt anden sag!

Brøndbyholdet har vundet de seneste fire kampe i SAS Ligaen i træk, og med sejrene i UEFA Cuppen, ser det rimelig fornuftigt ud med henblik på aftenens kamp. Seneste indbyrdes opgør var i sæsonens blot anden kamp, hvor en storspillende Jonas Kamper scorede begge mål i Valby Idrætspark. En lille forudsigelse herfra går på, at Kamper meget vel får en afgørende fod i dagens opgør.

Opfordringen herfra går på at der gives en stor hånd, når Skovdahl og co. træder ind på Brøndby Stadion til en forhåbentlig velspillet og underholdende kamp i SAS Ligaen?

God fornøjelse