Din stemme: Fantastisk stemning

01.10.2003 00:00

På Esbjergs website kan man i dag læse, at klubbens direktør, Niels Erik Søndergaard håber på rigtig mange medrejsende tilskuere, når ligaens to tophold støder sammen på Brøndby Stadion på søndag. Rejsen er lang, men 'det opvejes af, at stemningen på Brøndby Stadion er helt unik' ifølge vestjydernes direktør.

At stemningen på Brøndby Stadion er noget for sig, er næppe en hemmelighed, men at den ligefrem beskrives som ?unik? kan måske overraske nogen. Bare ikke brugerne af brondby.com!

Brøndby Stadion da mesterskabet kom hjem i 2002

I sidste uge bad vi brugerne om, at give deres syn på atmosfæren på Brøndby Stadion, og resultatet taler for sig selv: Næsten halvdelen af alle beskriver stemningen som ?fremragende?, og i alt mener hele 85 % af de der har stemt, at stemningen ?oftest er i top? eller bedre.

Som opfølgning kunne det være interessant at høre hvad folk synes om dét arbejde Brøndby Tifo lægger for dagen. Betyder de store tifoer noget ekstra, eller er de snarere irriterende at være en del af?

Giv os din kommentar i debatten og stem her.