Dagens træning: Mange så på

13.10.2003 00:00

Rigtig mange mennesker, hovedsageligt børn, havde valgt at tilbringe den første dag i skolernes efterårsferie i selskab med Brøndbys bedste spillere. De glade børn kunne glæde sig over at alle de kendte landsholdsspillere var tilbage i truppen, efter deres respektive landsholdsopgaver.

Efter sidste uges bløde træning var intensiteten helt i top under træningen, der blev afsluttet med interval spil. Efter en rigtig god træning blev der skrevet autografer i stor stil, og spillerne træner i morgen en sidste gang, inden der er afrejse til Tjekkiet, hvor der spilles returopgør i UEFA Cuppen.

Iklædt Brøndbytrøjer havde bl.a. de her Brøndbyfans valgt at tilbringe formiddagen i det pragtfulde efterårsvejr.

John Faxe tegner og fortæller for Martin Retov.

Mattias Jonson og Andreas Jakobsson spillede begge hele kampen for Sverige, da de tabte på hjemmebane til Letland.

Thomas Kahlenberg stikker flot bolden i dybden til en medspiller.

Morten Wieghorst spillede en stor kamp i lørdags, da han sammen med landsholdskammeraterne kvalificerede sig til EM slutrunden i Portugal til sommer.

- Se lige mig folkens! Jeg er efterhånden blevet god til den her gamle russiske folkedans...