Videre!

27.11.2003 00:00

Man tager 26.000 engagerede tilskuere og fylder ind på Brøndby Stadion, tilsætter et dansk og et tysk fodboldhold, en stor portion drama og spænding. På den måde får man den cocktail man kun kan smage sødmen af, hvis man var til stede ved aftenens kamp mellem de danske pokalvindere og gæsterne fra Schalke 04. 2. rundes returopgør bød på alt hvad man kan forvente af fodbold når det er allerbedst; slutningen i særdeleshed når man tager de gul-blå/rød-hvide briller på.

Intensiteten gennemsyrede det stadion, der lagde græs til en af de største europæiske præstationer af dansk klubhold i mange år. I aften blev Laudrups drenge til mænd, og gennem en arbejdsindsats af de rigtig store kunne hjemmeholdet, efter forlænget spilletid og straffesparkskonkurrence, realiseredrømmen om adgang til UEFA Cup'ens 3 runde.

Nye højder

Holdet beviste at den udvikling vi har været vidne til, nu er steget endnu et niveau. Holdet spillede med en disciplin og tålmodighed sjældent set, og det var det, sammen med en utrolig holdpræstation, hvor alle var klar til at hjælpe alle, der gjorde at tyskerne nu må rejse hjem med endnu en skuffelse i bagagen.

Det ville være forkert at fremhæve enkeltpræstationer, på den måde ville man ubærligt komme til at negligere enkelte, så andet kan man ikke sige end hvis dette var en eksamen, så er 13 tallet hjemme. På mange måder var torsdag aften en milepæl; der blev sat nye normer for ikke bare dansk fodbold, men også hvordan stemningen skal være når den er allerbedst.

Fantastisk stemning på Brøndby Stadion

Det var således et smukt syn der mødte de 22 spillere da de kom på banen. En mosaiktifo med skriften 'EC 100' på den nederste del af Faxe tribunen, danske flag og gule og blå farver indhyldede Stadion, og dermed var linien fra de mange tilskuere langt.

Svenske mål

Kampen som sådan vil ikke gå over i historien som den mest velspillede, dertil var vilkårene for svære.På trods af attyskerne kom bedst fra start blev det, som i første opgør, Brøndby IF der skulle åbne scoringen. Mattias Jonson blev fældet i det kriminelle felt, og straffet eksekverede Andreas Jakobsson sikkert.

Målet gav de blå-gule mere blod på tanden, men det var svære vilkår Brøndbys angribere var oppe mod. Schalke 04s forsvar stod godt, men omvendt havde tyskerne ikke det store fremadrettede spil.

Tyskerne der startede bedst efter pausen.Godt 10 minutter inde i halvlegen lykkedes dettyskerne at score mod en noget passivt Brøndby forsvar, rent faktisk efter en klar off-side kendelse, der lige som flere andre fløjt,udeblev.

Efter et kanonhug fra Dan Anton Johansen som blev halvklaret via overliggeren,kunne Brøndbys anden svensker Mattias Jonson score Brøndbys andet mål. Med 20 minutter tilbage af kampen og stillingsmæssig status quo, var kampen nu åben.

Ekstase

Brøndby IF trak sig mere tilbage på banen, da et tysk mål reelt ville afgøre kampen. En storspillende Karim Zaza i Brøndbymåletholdt hjemmeholdet inde i kampen, og da den forlængede spilletid heller ikke bød på flere mål, var tiden kommet til en nervepirrende straffesparkskonkurrence.

Brøndbys spillere scorede, med undtagelse af Andreas Jakobsson, men det fik ingen betydning da Karim Zaza helt suværent tog to tyske forsøg, og da et andet gik over mål, kunne Brøndbys spillere og 97% af Stadion bryde ud i en sand jubelrus.

Brøndby IF er videre til 3. runde af UEFA Cup'en i klubbens europæiske jubilæumskamp nr. 100, og hvem kan forstille sig en større jubilæumsfest, da 26.000 tilskuere fik den cocktail de var kommet efter, og mere til.

Ekstra på brondby.com

Foto: Per Kjærbye. Læs om ophavsret her.