Laudrup: Mod og tålmodighed

05.11.2003 00:00

- Det bliver en blanding af tålmodighed og mod for os i morgen. Og så forståelsen af at det er en kamp som strækker sig over 180 minutter, indledte cheftræner Michael Laudrup den afsluttende træning som var henlagt til Arena AufSchalkes græstæppe.

Som det er tradition for udebane-opgør i Europa Cup'en fremhævede cheftræneren betydningen af at score mindst ét mål.

- Hvad et godt resultat er, ved vi efter 90 minutter, men formår vi at score ét udebanemål, er vi nået langt. Umiddelbart vil jeg vurdere vores til chance til at være 50/50. Vi har vundet meget på det seneste, og truppen udstråler i øjeblikket en fantastisk selvtillid, og det er noget spillerne kan bruge i det inferno som helt sikkert møder dem når de løber på banen i morgen.

En foksuseret Michael Laudrup finpudser startopstillingen en sidste gang

Fysik mod teknik

Om morgendagens modstander var der ikke så meget nyt at hente fra Laudrup der naturligvis havde bidt mærke i Schalkes 2-0 sejr over Bayern München i lørdagens Bundesliga-opgør - en kamp der blev spillet samtidigt med Brøndbys 2-0 sejr over FC Midtjylland.

- Schalke har givet vist fået styrket moralen efter 2-0 sejren, men et spillemæssigt dyk er jo ikke noget man nødvendigvis kommer sig over blot fordi man vinder én kamp. Men det er da klart at sejren over de forsvarende mestre har givet Schalkespillerne fornyet optimisme. Schalke spiller fysisk og er måske i så teknisk betonet et hold. Det skal vi udnytte, lød det fra Laudrup inden han satte aftenens træningssession i gang.

Jonson mand for en scoring

Ikke blot Michael Laudrup er fortrøstningsfuld forud for morgendagens opgør på Arena AufSchalke. Også på fløjen hersker der optimisme.

- Vi viser god form i øjeblikket, og der er ingen tvivl om at at vi er klar til at kaste os over den svære opgave som det er at besejre Schalke på hjemmebane. Mod FC Midtjylland spillede vi en fremragende første halvleg og viste at vi også kunne være mere henholdende i kampens slutning. Det mønster håber jeg kommer til at gentage sig i morgen, lød det fra Mattias Jonson umiddelbart efter den afsluttende træning.

Ogden sympatiske svensker uddybede:

Michael lægger i hvert fald vægt på at vi spiller vores eget spil, og det går vi også ud og går i morgen. Og så håber jeg da også at jeg kan score en enkelt gang.

Og det er Mattias nok ikke ene om!

Ekstra på brondby.com