Kommentar: Sidste kamp

30.11.2003 00:00

Nu hvor vi er samlet til årets sidste hjemmekamp på Brøndby Stadion, er det på sin plads at gøre status på en efterårssæson, der har budt på mange store oplevelser, ikke mindst her på stadion. Hvem husker ikke 3-0 sejren over Esbjerg i starten af oktober måned, hvor en storspillende Thomas Kahlenberg scorede to af sine hidtil syv sæsontræffere, hvilket i øvrigt gør ham til topscorer på holdet med et målsnit på 0,41.

Hjemmekampen forinden 3-0 sejren over Esbjerg, var en fantastisk kamp, hvor Laudrups drenge for alvor viste fremragende spil, men FC Midtjylland, der var modstanderen, viste sig uhyre giftige i kontrafasen, og ret beset scorede de tre mål på tre chancer i 3-1 nederlaget, der var sæsonens andet på hjemmebane.

Af andre højdepunkter på Brøndby Stadion kan det seneste ?ny-klassikerer? opgør mod FC København også nævnes. 2-2 sluttede den medrivende kamp, hvor det ene mål var smukkere end det andet, og prestigeopgøret viste endnu engang, at de kampe på mange fronter er på internationalt niveau.

Karim Zaza og Andreas Jakobsson, der begge kom til klubben i sommerpausen, har spillet et meget stærkt efterår. Specielt Andreas Jakobsson har været helt suveræn, og rangeres af mange som SAS Ligaens bedste forsvarsspiller. Tilmed er han et stærkt offensivt kort via sine ryk op af banen. Også mange andre spillere er for alvor trådt i karakter, og det lover godt for drømmene om endnu et mesterskab?

Ellers har efterårssæsonen vist at Laudrups unge drenge, der har fået væsentlig mere hår på brystet, har fået meget mere stabilitet og rutine, og det til trods for at endnu flere unge spillere har fået chancen. Således har Niki Zimling spillet sin chance på den centrale midtbane, mens også Thomas Hansen gjorde en god figur i midterforsvaret i 3-1 sejren over Frem på hjemmebane. Senest har også stortalentet er Lorentzen fået sin debut i den blå-gule trøje, så fremtiden tegner mere lys end længe.

Jonas Kamper har specielt i starten af efterårssæsonen været storspillende, og flere har endda snakket om A-landsholdet. Formen har dog været svingende for Roadrunner, som supporterne ynder at kalde ham, men efteråret har givet løfter om noget stort, og højrekantsspilleren har scoret to af efterårets absolut flotteste mål ? dog begge på udebane.

Laudrups drenge fører p.t. SAS Ligaen med tre point ned til Esbjerg, mens afstanden til FC København er på hele ni point. Det forspring skulle gerne udbygges med en sejr over dagens modstander, der pudsigt nok også var modstanderen (dengang Farum BK) for et år siden, da efterårssæsonens sidste kamp på Brøndby Stadion skulle spilles.. Her vandt Brøndby med hele 7-1, der udover resultat også huskes for andre store øjeblikke. Morten Wieghorst tegnede sig for fire mål, Mogens Krogh spillede sin sidste hjemmekamp i sin lange karriere, mens Auri scorede på straffespark?

Ja, vi har vel lov at håbe, men nogen gentagelse af dén kamp skal vi nok ikke regne med her til aften. Alligevel er der lagt op til en god afslutning på fodboldåret 2003 på Brøndby Stadion. På det skrevne tidspunkt, kendes resultatet af UEFA Cup kampen mod FC Schalke, men under alle omstændigheder har Laudrups drenge selvtilliden i orden til aftenens kamp mod FC Nordsjælland, der har fået god vind i sejlene.

Efter en skuffende start på sæsonen, har nordsjællænderne erobret en del point på det seneste. Tommy Olsen, der er hentet i Køge, har på kort tid vist sit værd som målscorer, samtidig med at flere af holdets profiler fra sidste sæson nærmer sig topformen, og Christian Andersens tropper vil med garanti gå efter mindst et point.

Der er på mange måder lagt op til en festlig afslutning på efterårssæsonen og spillerne vil med garanti yder det optimale, så årets sidste kamp på Brøndby Stadion bliver vundet.

For sidste gang i år, ønskes alle en rigtig god fodboldkamp på Brøndby Stadion!