Karsten har vænnet sig til tempoet

Over en kop varm kakao og friskbagt kage en almindelig mandag formiddag, har brondby.com fået sig en snak med Karsten Johansen, der nødtvunget har måtte vænne sig til mediernes bevågenhed. Snakken går og stemningen løsnes, ikke mindst takket være wienerbrødet. Over emner som biler, holdkammerater og en vellykket kakao, bliver samtalen drejet over på hovedpersonen, 22-årige Karsten Johansen.

Smilet breder sig på den drible stærke angribers læber, der på mange måder har skullet vænne sig til tiden i Brøndby. Ikke nok med at livet udenfor fodboldbanen har ændret sig, også på den sportslige front har udviklingen været stor.

- Jeg er nok faldet mere til ro, altså blevet en roligere person. På det sportslige område har jeg skulle vænne mig til meget. For det første er der en verden til forskel på tempoet. For det andet skal man yde en 100 procent indsat hver evig eneste gang. I Næstved kunne man sagtens gemme sig til træning de tre gange om ugen ? det går overhovedet ikke mere! Der er et helt andet pres herude, specielt fra fansene og pressen. Derudover udvikler man sig også rigtig meget med de gode holdkammerater. Der er hård kamp om alle bolde, ligesom trænerne også har været med til at udvikle mig. De kommer hele tiden med gode råd, og så er det bare med at sluge til sig. Jeg vil dog gerne understrege at jeg har rigtig meget at lære.

Skal være klar i boksen

En af de største omvæltninger har uden tvivl også været på det taktiske plan, hvor den 22-årige frontløber også har skullet vænne sig til at være angriber på en anden måde.

- Der er stor forskel på hvordan man er angriber. Jeg kan rigtig godt lide at drible, men det er der ikke rigtig plads til hvor jeg spiller. Jeg skal i høj grad være en spilstation i det opbyggende spil. Derudover handler det om jeg skal være klar i boksen, så jeg kan knalde bolden i kassen.

Selvtilliden er ikke til at tage fejl af, og i takt med tiden er selvsikkerheden også steget et par grader, men det er ikke længe siden Karsten Johansen var nervøs blot ved tanken om at skulle hilse på supportene.

- Ha ha ha! Jeg var pisse nervøs da jeg skulle hilse på supporterne første gang. Det er skægt at tænke på nu, men hvor havde jeg det dårligt! Jeg vidste slet ikke hvordan jeg skulle gøre?jeg glemmer heller ikke da jeg scorede mit første mål i Brøndbytrøjen mod AGF på hjemmebane. I minutterne efter var jeg jo helt væk i hovedet... Og så var det tilmed et rigtig heldigt mål. Deres målmand skulle bare vide hvor dårligt jeg skyder med venstre, slutter Karsten Johansen med dagens bredeste smil.