FanNyt: Fantastisk kulisse i morgen

26.11.2003 00:00

Efter en fantastisk weekend, hvor Brøndby IFs fans har haft grund til at glæde sig over resultaterne både lørdag og søndag, venter torsdag muligheden for en endnu større jubeloplevelse. Et udsolgt Brøndby Stadion danner rammen om en af årets allerstørste fodboldoplevelser på dansk grund, nemlig kampen mellem Brøndby IF og Schalke 04.

Der venter spillerne en fantastisk kulisse i morgen.

Efter et knebent nederlag i den første kamp, står Brøndby IF fortsat med muligheden for med en samlet sejr at give fans, tilskuere og tv-seere en euforisk oplevelse. For at det skal blive en realitet, kræves imidlertid en massiv opbakning fra lægterne, langsider som kortsider - alle må give en hånd med på vejen mod sejr.

I morgen vil rammerne til årets fodboldbrag være helt i top.

Brøndby Tifo har derfor lagt an til en fantastisk modtagelse af spillerne, når de løber på banen. Der er allerede brugt adskillige timer på at forberede morgendagens tifo, og i løbet af eftermiddagen i dag og dagen i morgen, vil det samlede timeforbrug stige med hundredvis af mandetimer!

Med til forberedelserne hører en detaljeret planlægning, så der er styr på alt fra materialer, løbesedler og mandskab til fotografer og annonceringer i højtalerne. Derefter skal det hele sættes op, hvilket med 26.000 siddepladser kommer til at kræve sit af de mange frivillige.

Brøndby Stadion - et inferno af fest og farver.

Alt dette for på mindre end ét minut at visualisere fansenes kærlighed til klubben, og for at få hevet publikum op af stolene, til en forhåbentlig fantastisk aften på Brøndby Stadion.

Ekstra på brondby.com