Et resultat der giver genlyd!

27.11.2003 00:00

- Fuld fight i 120 minutter og et meget stort resultat for klubben. Det er den bedste beskrivelse jeg kan komme med lige nu, for det ér stort det her! Jeg har prøvet at overvintre i UEFA Cup?en én gang, og vinteren bliver bare SÅ meget kortere nu, kommer det med et stille smil fra Per Nielsen.

- De unge står distancen og kæmper hele vejen igennem. Jeg har virkelig stor respekt for det arbejde alle leverede i dag, det gælder hele holdet! Vi slår altså et bundesliga-hold, der med de samme spillere endte helt i toppen før sommerferien!

- Det var hårdt, og der blev gået til den. Et par af deres angribere var meget voldsomme med albuerne, og jeg bliver ramt 3 eller 4 gange. Det må man tage med, men det ville nu være rart hvis sådan noget blev stoppet af dommeren.

- Det er én af de kampe vi vil huske, og det er helt fortjent, at den allerede nu står fremhævet som én af de største på jubilæumstrøjen. Vi er meget meget stolte lige nu, og jeg vil godt rette en stor tak til alle på stadion - I var fantastiske!

Fantastisk stemning før, under og efter kampen. Flot arbejde, Brøndby Tifo!

- Vi tror på det hele vejen igennem, men da de udligner trækker det lidt søm ud. Vi fortsætter dog, og ved pausen før den forlængede spilletid er vi enige om, at vi skal spille videre og tro på det. Vi får vist at vi kan spille og fighte på det her niveau, og har en god fornemmelse helt frem til straffesparkskonkurrencen.

- Jeg er stolt af gutterne. Virkelig stolt i dag!

Karim Zaza

- Jeg er selvfølgelig glad for at kunne bidrage. Meget glad.

- Det var en stor kamp, og et virkelig godt resultat. Vi leverer varen hele vejen igennem på alle pladser, og nu kan vi se frem til en lidt sjovere vinter.

- Der er vel kun svære hold tilbage, så for min skyld kan de godt give os en virkelig klassemodstander i næste runde. Vi er klar, og det har vig sgu fortjent!

- Det er et resultat, der vil give genlyd i hele Europa, det vi har lavet i aften!

Zaza var forrygende i straffesparkskonkurrencen

Mattias Jonson

- Det er en fantastisk følelse det her. JÄVLA stort!

JÄVLA stort, Mattias!

Armene skal ned inden på søndag, men lige nu er der plads til at vise sin glæde. Det gør spillerne i hvert fald, skulle vi hilse og sige.

Foto: Per Kjærbye. Læs om ophavsret her.