EM-mål af Kahlenberg
15.11.2003 00:00
Thomas Kahlenberg gav det danske U21 landshold en drømmestart da han i 4. minut af lørdagens play off-kamp mod Italien i Farum Park omsatte det straffespark Esbjerg-angriberen Tommy Bechmann havde tilkæmpet sig, til en 1-0 føring til de rød-hvide.
Den unge Brøndbykreatør formåde trods et voldsomt italiensk pres gennem store dele af kampen, at sætte styr på den danske offensiv. Og han var på en dag hvor flere af SAS Ligaens unge profiler holdt sig tilbage, manden der tog ansvar.
Thomas Kahlenberg sendte sikkert bolden ind bag den italienske målmand
1-0 føringen holdt frem til det 45. minut hvor AB-keeper Stephan Andersen boksede et frisparksindlæg fra de Rossi i eget net, og den stilling holdt resten af kampen.
Foruden Kahlenberg optrådte Jonas Kamper og Allan Olesen i national-trøjen, og netop Kamper satte en imponerende rekord da han løb på banen til sin 65. ungdoms-landskamp, og dermed overhalede Jesper Grønkjær som opnåede 64 kampe i den rød-hvide trøje inden A-landsholdet kaldte.
Ekstra på brondby.com