2-2 braget i billeder

10.11.2003 00:00

Gårsdagens topbrag på Brøndby Stadion bød på intet mindre en fremragende underholding. Fire mål, et hav af målchancer, flotte individuelle præstationer samt en flot kulisse, var blot nogle af ingredienserne i arvefjendeopgøret mellem Brøndby og F.C. København. En topkamp på højt internationalt niveau hvor bl.a. to drømmemål, af Zuma og Andreas Jakobsson, stod printet på nethinderne efter kampen.

Dan Anton Johansen sparker bolden væk, mens indskiftede Peter Møller ser til.

Jonas Kamper var kampen igennem en oplevelse.

Gang på gang tørrede han sin modstander, og flere gange slog han nogle giftige indlæg.

Ganske imponerende med tanke på at Kamper spiller med en brækket tå.

Thomas Kahlenberg er her omringet af tre F.C. København-spillere, men den kreative midtbanespiller fik spillet bolden flot videre.

U21-landsholdsspilleren demonstrerede endnu en gang et stort løbepensum

Mattias Jonson fightede godt på venstrekanten, men for en gangs skyld kom han ikke på måltavlen.

Morten Wieghorst og Mattias Jonson jubler efter Wieghorsts udlignende hovedstødsmål.

Wieghorst trådte for alvor i karakter som den midtbanegeneral han er.

En tætpakket FAXE-tribune fulgte slagets gang.

Andreas Jakobsson gør sig klar til at sparke frispark nogle meter uden for modstanderens felt.

Med et smukt frispark helt oppe i krogen, var det svenske Andreas Jakobsson der tegnede sig for kampens sidste scoring.

Sådan kan det også fejres

Ekstra på brondby.com