Sæder næsten på plads

27.03.2003 00:00

Netop i disse dage bliver den sidste hånd lagt på arbejdet med at montere helt nye plasticsæder på den nederste del af Dansk AvisTryk VIP-tribunen. De nye blå sæder erstatter en af de sidste rester af Brøndby Stadions første tribune der blev opført i 1978. Når monteringen er tilendebragt, vil hele det nedre afsnit af hovedtribunen være fyldt ud med sæder hvilket øger Brøndby IF's samlede sponsorkapacitet.

De godt 2.000 sæder skulle efter planen stå klar til afbenyttelse for sponsorerne når Brøndby tager imod F.C. København onsdag den 9. april i DONG Cup'en.