Rundens Modstander: FCK

31.03.2003 00:00

De to første runder af forårssæsonen er nu overstået. Som bekendt har det for Brøndby IF?s vedkommende resulteret i 2 sejre mod hhv. Viborg FF, og senest Silkeborg IF. Dermed er der lagt maksimalt pres på næste rundes modstander, SAS Ligaens førerhold fra F.C. København.

Holdet med hjemmebane på Østerbro har været knap så heldige med deres opstart. Premieren resulterede i et nederlag til OB, bl.a. på mål af Thomas Lindrup. Søndag aften mødte FCK så AGF og efter at have været foran 2-0 måtte de skuffende nøjes med uafgjort 2-2 og dermed kun endnu et point-tab.

Dette gør jo ganske naturligt den kommende kamp imellem Brøndby IF og FCK så meget mere interessant. Forskellen mellem de to førerhold er nu 4 point, og der er vel ingen tvivl om at kampen er vigtig i begge holds bestræbelser på at hente mesterskabet til sommer.FCK kan med en sejr lægge sig 7 point foran Brøndby, hvorimod en Brøndby-sejr kan reducere forspringet til et enkelt point.

Mere end slaget om København

F.C. København er stiftet den 1. juli 1992 som en sammenslutning af kontinentets ældste boldklub, KB, og B1903. FCK blev danske mestre i deres første leveår og i 2001. De har endvidere vundet DBU's landspokalturnering i 1995 og 1997. I årets pokalturnering (DONG Cup'en) kan FCK se frem til at møde Brøndby IF d. 9. spril på Brøndby Stadion.

Sidste sæson blev det sølvmedaljer til det ambitiøse foretagende, efter et tæt opløb hvor mesterskabet først blev afgjort i sidste spillerunde. Reelt blev mesterskabet afgjort i næstsidste runde i en uforglemmelig kamp I Parken, hvor Brøndby IF's Mads Jørgensen udlignede FCK's 1-0 føring få minutter før tid. Dermed kunne Brøndby IF med en sejr over konkursramte Lyngby i sidste kamp, igen hejse mesterskabsflaget over Brøndby Stadion

Kampen i Parken bliver derfor mere end blot det efterhånden legendariske 'Slag om København'. Mesterskabskampen er for alvor indledt og selvom den kommende kamp ikke bliver afgørende for mesterskabet, vil det kunne give nogle indikationer om hvem der står stærkest i kampen om titlen.

Statistikken på FCK's side

Statistisk set står FCK med de bedste kort på hånden, af de 34 gange de to hold har mødt hinanden har FCK sejret i de 16, 5 er endt uafgjort, og Brøndby IF har vundet 13 gange.

Når man ser på de sidste 4 opgør ser det dog lidt anderledes ud:

Se samlet Evighedstabel over point mod F.C. København

Modstanderfakta

Danmarksmestre: 1993, 2001
Sølv: 1994, 2002
Bronze: 1998

Pokalvindere:1997, 1995
Super Cup-vindere: 1995, 2001

Europa Cup for mesterhold / Champions League
3. kvalifikationsrunde 2001/02
2. runde 1993/94

Europa Cup for pokalvindere
2. runde 1997/98
1. runde 1995/96

UEFA Cup
1. runde 2002/03
3. runde 2001/02
1. runde 1994/95
2. runde 1992/93