Kommentator for en dag

28.03.2003 00:00

Er du inkarneret Brøndbysupporter, og kunne du tænke dig at prøve at være kommentator for en dag. Så har du nu muligheden. Når Brøndby IF møder F.C. København i Parken den 6. april, giver TV3's Det? Bare Fodbold dig mulighed for at kommentere kampen sammen med en af vores modstanderes fans.

Kriteriet for at blive udvalgt er at du er superfan som virkelig vil leve med i begivenhederne! Der vil nemlig blive stillet kameraer op, som optager hele seancen, der vil blive klippet ned til et indslag i Det? Bare Fodbold den 7. april. Derfor forventer TV3 også, atdu sidder i dit komplette Brøndby-outfit.

Hvis ovenstående har din interesse, så send en mail til [email protected], hvor du argumenterer for, hvorfor TV3 netop skal vælge dig.