Kampflytning: Farum - Brøndby
12.03.2003 00:00
Årets påskeæg til Brøndbys tilhængere kommer fra TV3. Udekampen mod Farum BK i SAS Ligaens 24. runde er flyttet grundet direkte tv-transmission fra Farum Park, hvor Onside sender hele opgøret mellem Farum BK og Brøndby IF.
Kampen der oprindeligt var programsat til mandag den 21. april er rykket en dag frem. Der er kick off søndag den 20. april kl. 17.35, hvor der bliver rig lejlighed for at se, om Brøndbys positive statistik mod Farum skal fortsætte. Sidste opgør mod Farum sluttede 7-1 på Brøndby Stadion med Morten Wieghorst som fire-måls skytte, og da holdet gæstede Farum Park i slutningen af september sidste år, var det udeholdet Brøndby der kunne tage hjem til vestegnen med en 2-1 sejr.