Dagens træning: Masser af mål

31.03.2003 00:00

Kun 11 spillere deltog i dagens træning, der var lidt anderledes i forhold til hvad den plejer. Selvom træningen bød på positions og afleveringsspil en masse, fik tre af truppens angribere lejlighed til at prøve kræfter med angrebstræner Peter Rasmussens idéer. Peter Foldgast, Mads Junker og Karsten Johansen trænede på skift individuelt med Peter Rasmussen, hvor temaet kan beskrives kort: afslutninger, afslutninger og afslutninger.

Uden at kende det nøjagtige antal har de unge angribere formentlig har omkring 100 afslutninger hver fra tæt hold i alle tænkelige positioner. Selvom det stadigvæk er ganske nyt, er alle tre glade for det nye tiltag.

- Det er kanon godt. Selvom det er hårdt, fordi man hele tiden skal være klar og koncentreret. Peter er god til at motivere os og komme med gode råd, siger Karsten Johansen, der bliver bakket op af angrebskollega Peter Foldgast.

- Det er helt vildt godt. Efter en fri-weekend kan man godt være lidt tung i benene og så er det dejligt bare kunne få lov til at hamre løs på kassen. I nogle øvelser står vi måske to meter fra målet. Vi får hele tiden at vide at vi skal sparke igennem, selv med det kolde ben, griner Peter Foldgast.

Udmærket Junker! råbte Peter Rasmussen. Selvom Junker her bruger det kolde venstre, sneg bolden sig lige akkurat indenfor målrammen.

Som afslutningsøvelserne også viste, var der ingen af de tre der synderlig glade for at sparke med det dårlige ben. En del af træningen går selvfølgelig ud på at kunne med begge ben, hvilket Mads Junker bifalder trods små problemer med venstrebenet.

- Man er nok lidt tilbøjelig til at ville sparke med højrebenet hver gang, men Peter vil have os til at bruge begge ben, men samtidig er han helt ligeglad hvis bolden bare kommer i kassen hver gang. Det er uden tvivl et kanon initiativ!

Om det nye tiltag vil resultere i sejr på søndag over F.C. København vil fremtiden vise, men angriberne viste lovende takter ved dagens specialtræning. Hvis det går som præsten prædiker, bliver Peter Foldgast matchvinder i parken. Han scorede i hvert fald på sidste skud ved dagens træning, der af angrebstræneren blev betegnet som den afgørende chancemod F.C. København på søndag.

Ja ja, se lige det her hovedstød! udbrød Karsten Johansen da han havde sat hovedbunden på et hårdt indlæg. På trods af at bolden ramte detværste sted på hovedet, røgdeni kassen.