BrøndbyTips: Dalgas godt tilfreds

24.03.2003 00:00

Som et af de nye tiltag på brondby.com giver Brøndbyspillerne gode råd om spil på oddset. ar Dalgas havde æren at være første mand med de gode tips. Selvom resultatet var en blandet pose bolcher, var Dalgas mereend tilfreds med sine egen præstation som tipper.

- I vores egen kamp mod Silkeborg havde jeg tippet 3-0 med Kahlenberg som første målscorer. Vi vinder jo som bekendt 2-0 med Peter Foldgast som første målscorer, men Kahlenberg kunne selv have sparket i stedet for at hoppe over bolden ved Foldgasts mål. Desuden har jeg selv et skud på overlæggeren, griner ar der selv scorede det andet mål i lørdagens kamp.

Retteligt skal det siges at han ganske vist tippede halvleg/fuldtid rigtig ( 1/1 ).

Dalgas til dagens træning

ars bud på en mulig måljagt var aldeles forkert. Han ramte ved siden af på alle tre kampe, men forsvarer sig selv med nogle vanvittige kampe.

- Det var jo helt vildt. Man kan jo ikke vide at både Chelsea og Newcastle går helt amok og scorer 5 mål hver. De to 5 måls sejre havde jeg altså ikke lige forudset, undskylder den lune jyde.

Derimod var der stor grund til tilfredshed når snakken falder på det sidste spilleråd Dalgas gav. Han anbefalede at man skulle spille en double på to handicap-kampe. I både kampen mellem Brøndby - Silkeborg og OB - Køge forudså han at hjemmeholdene ville vinde med 2 mål eller mere. Begge kampe gik som bekendt hjem og Dalgas var ikke sen til at prale.

- Jamen det er jo verdensklasse! Begge kampe var jo stensikre og gav nogle kanonodds. Som jeg har sagt før, spiller jeg for de høje odds, så man kan tjene nogle penge. Så må vi bare håbe en masse mennesker har fulgt dette råd, slutter Dalgas mens han strækker ud efter dagens træning.

Se artiklen om ars forslag fra i fredags.