Vestegnens Drenge med tilskuertække

21.05.2003 00:00

Vestegnens Drenge er populære for tiden. Tilskuer nummer 100.000 i forårssæonen blev nået i forrige spillerunde, da 19.195 tilskuere så de blå-gule spille mod AGF på Brøndby Stadion. På søndag har er der mulighed for at runde endnu et skarpt hjørne.

Dukker der mere end 16.272 tilskuere op på søndag mod AB, runder vi ligatilskuer nummer 200.000 på Brøndby Stadion i indeværende sæson. Til den kamp er der allerede solgt 15.000 billetter. Køb din billet her.

DONG Cup med blå-gule farver på lægterne

Også salget til DONG Cup-finalen mod FC Midtjylland er i gang. Her er der foreløbig ligeledes solgt 15.000 billetter. Sidste års pokalfinale blev overværet af 28.000 tilskuere, et tal der kan blive overgået hvis Brøndby fortsætter sin målsøgende og publikumsvenlige spillestil i den kommende tid.

Læs mere om hvordan du sikrer dig billet til den kamp her.

Ekstra chance

Fik du ikke sikret dig billet til næstsidste spillerrunde hvor Brøndby IF tager imod sidste års sølvvindere fra Østerbro, får du nu en ekstra chance.

På søndag den 25. maj - og kun på søndag - frigiver Brøndby IF 250 siddepladsbilletter til kampen den 18. juni. Billetterne kan kun købes i BrøndbyShoppen ved personligt fremmøde og kan således ikke bestilles via mail eller telefon.

På søndag åbner BrøndbyShoppen kl. 14:30. Se BrøndbyShoppens øvrige åbningstider her.