Troels Bech: De spillede jo fantastisk
28.05.2003 00:00
I går blev det så tid til det traditionelle pokalpressemøde. Foran snurrende kameraer og mikronfoner sad Michael Laudrup, Per Nielsen, er Ankergren, Christian Magleby, Peter Skov-Jensen og Troels Bech.
Og netop FC Midtjyllands træner ville brondby.com gerne have fat i. Og det lykkedes da også at hive ham frem i eftermiddagssolen foran dét græstæppe deri morgendanner underlag for Pokalfinalen. Vi spurgte ham om betydningen af kampen.
- Den betyder meget. Brøndby er jo midt i en dans imellem to stole, eller hvad sådan noget nu hedder. De har så meget at se til med at vinde guldet, så for os gælder det, at vi har den første reele mulighed for at vinde et trofæ med hjem til vores klub. I klubbens4. leveår, og det er vi temmelig opsat på.
På Brøndby Stadion havde FCM's vikarierende målmand visse besværligheder med at tyde kridtstregerne
En fordel for FCM
Men det er ikke så længe siden af Bechs tropper måtte rejse tomhændet hjem til midtjylland. 3-1 endte det seneste opgør på Brøndby Stadion. Men det kan godt være en fordel for FCM, mener Troels Bech.
- Hvis vi ikke vil bruge det til noget er vi jo godt dumme. Der har vi jo alletider chance for at lære hvordan vi ikke skal stille os an. Derfor tror jeg da også at den kamp er mere værd for os end for Brøndby. Fordi vi har mere at forbedre end Brøndby har ? de spillede jo en fantastisk kamp.
Så der skal en væsentlig forbedring til, ifølge den midtjyske træner. FCM skal stå stærkt sammen for at overmande et tændt Brøndby-hold. Men Troels Bech mener ikke, at der er enkelte spillere de skal passe ekstra meget på.
- Jo, dem i gult, griner han og fortsætter. I blandt dem er der selvfølgelig nogle der truer vores mål mere end andre. Men jeg synes at det jeg oplever ved Brøndby er at det er et stærkt kollektiv som lever af hinandens styrker.
Foldgasts fuldtræffer
Men de stolte midtjyder har endnu ikke glemt den fantastiske scoring af Peter Foldgast. Allan Olesen sparkede hjørnespark direkte over i modsatte side af banen hvorefter Foldgast helflugtede bolden op i trekanten. Så måske der bliver holdt et ekstra øje med Brøndby-bomberen ved hjørnespark.
- Ja, griner Troels Bech igen. Men så kan vi allesammen stille os ud til ham, men så scorer de andre sikkert et andet sted fra. Lad os nu bare være vågne i al almindelighed og vide at han sparker generelt nogle fantastiske bolde i kassen mod os.
Knæet?
Det store samtaleemne i denne uge har været Morten Wieghorst, og hans venstre knæ. Morten måtte udgå af kampen mod AB, og ifølge de seneste meldinger fra Michael Laudrup skal der et mirakel til for at midtbanegeneralen kan spille torsdag. Og det har stor betydning for FC Midtjylland.
- Ja, det tror jeg da. Hvis jeg fik lov til at vælge en Brøndby-spiller som skulle holde fri på torsdag, så kunne jeg da godt finde på at pege på ham. Men hvis Kim Daugaard kommer til at erstatte ham, så er det jo en spiller med 3-4 mesterskaber og et par pokaltitler. Det er jo ikke en bagerlærling eller erhvervspraktikant... Så mon ikke Brøndby bedre kan leve med en skade end vi kan.
Road runner og canis lupus
Torsdag kl. 15.00 fløjtes Pokalfinalen mellem Brøndby IF og FC Midtjylland igang. Det sker forhåbentlig foran mere end 30.000 tilskuere. Allerede nu er der solgt over end 24.000 billetter til opgøret. Kampen spilles i Parken på såkaldt neutral grund.
- Ja, lad os nu se hvor neutral den bliver. Der bliver formodentlig flere af de gulklædte tilskuere end de sortklædte. Men lad os nu se - det tager vi med. Det bliver i hvert fald en anden ramme end den hvor vi har tabt to gange til Brøndby, slutter Troels Bech der iøvrigt mener at kampen er så svær at tippe på ? at han helst vil lade være.
Vi håber på et stort fremmøde, masser af stemning på lægterne og naturligvis at det bliver Brøndby IF der løfter pokalen af sølv, der er udformet af Georg Jensen.
Hør hele interviewet med Troels Bech her.