Pokalvindere 2003

29.05.2003 00:00

Pokalvindere 2003. Så enkelt kan det siges. Og alligevel ikke. Der var nerver, der var drama, der var hvad en pokalfinale skal indeholde. Efter en uges pause fik netmaskerne atter lov at blafre da først ar Dalgas i første halvleg, så Ruben Bagger og endelig Mads Jørgensen i anden halvleg sendte DBU's landspokal til Vestegnen for fjerde gang i Brøndby IF's historie.

Anfører Per Nielsen i pokalekstase

3-0 og dermed kunne Vestegnens Drenge lade sig hylde af en blå-gul Parken der ledte tankerne tilbage til 1998-sæsonens Champions League-eventyr.

Ingen over, ingen ved siden af Brøndbys fans

Dalgas pokalfighter

En pokal var dog ikke nok for Laudrups drenge. ar Dalgas der bragte Brøndby i front i første halvleg, blev for sin indsats i finalen kåret til Årets Pokalfighter af de tilstedeværende journalister.

På vej mod sejren

To ud af tre

Med dagens pokalsejr er der ved at være trangt i pokalskabet på Vestegnen. Super Cup'en kom i hus før sæsonstarten. Og nu skal således også findes plads til symbolet på sejren i DONG Cup 2002/2003. Laudrups, fra sæsonstarten undertippede, drenge nærmer sig dermed noget der ligner total triumf. Og endnu mangler der en pokal...

Kampen: Brøndby IF - FC Midtjylland