Næste modstander: AaB

06.05.2003 00:00

Torsdag den 8. maj kl. 18.30 gives bolden op til den anden kamp om adgangen til finalen i DONG Cup?en, denne gang på Aalborg Stadion. Første kamp var knap så underholdende som mange af de tidligere opgør mellem de to klubber, da nordjyderne tydeligt var kommet til Brøndby Stadion for at holde Brøndby IF fra scoring. Dog kunne den ultra-defensive indstilling ikke forhindre Mattias Jonson i at sikre en fortjent Brøndby-sejr på 1-0.

Læs mere om kampen her.

Nu er det op til AaB om de skal i pokalfinalen for 9. gang i klubbens historie. De skal score mindst tre mål, ud fra den betragtning at Brøndby IF har tilegnet sig den vane at score mindst en gang i hver kamp. Hvor vidt det kan det kan lade sig gøre vil så vise sig. Når man ser på de to holds form, har Brøndbyallerede et markant forspring. AaB er kommet meget dårligt fra start og ligger på, en for nordjyderne, meget utilfredsstillende 8. plads i ligaen.

Retov kæmper

Europa er målet

Dermed ser det også ud til, at såfremt AaB skal gøre sig forhåbninger om at komme ud og spille i Europa næste år, skal det være via en sejr i pokalturneringen. Den officielle udmelding fra AaB er dog, at man fra klubbens side har droppet enhver tanke om europæisk fodbold, nu gælder det om at sikre fremtiden i SAS Ligaen hvor holdet nu ligger kun 3 point fra nedrykningsstregen.

AaB har senest været i pokalfinale i 1999 og 2000, men vi skal helt tilbage til 1970 for at finde en pokalsejr til det nordjyske hold. Kun to gange ud af 8 forsøg er det lykkes aalborgenserne at vinde pokalfinalen.

Første kamp sluttede 1-0 til Brøndby

Anderledes ser det ud for Brøndby IF, der har været i pokalfinalen 4 gange, og har kunnet løfte pokalen i triumf 3 gange; senest i 1998 i en uforglemmelig kamp hvor Brøndby vandt 4-1 over FC København. Pudsigt nok var det John ?Faxe? Jensen der i den forbindelse blev kåret til pokalfighter, som den eneste spiller indtil videre i Brøndby IF?s historie i øvrigt.

På papiret er Brøndby IF bedst stillet til torsdagens kamp med en sejr i det første opgør, og ikke mindst et forrygende forår, men uanset hvilke meldinger der kommer fra det nordjyske, venter der Brøndby-spillerne en svær opgave med at sikre sig adgang til klubbens 5 pokalfinale.

Klasse forpligter, og det er da også cheftrænerens holdning at Brøndby IF skal satse på begge turneringer, og indtil videre må man sige at det ser rigtigt godt ud. Efter weekenden har Brøndby overhalet F.C. København i SAS Ligaen, og står ydermere med et godt udgangspunkt i forhold til torsdagens kamp om adgangen til årets pokalfinale.

Kort om klubberne

AaB
Grundlagt: 1885
Mestre: 1995, 1999
Pokal: 1966, 1970

Forårets kampe i SAS-ligaen
2 sejre, 1 uafgjort og 5 nederlag, senest i søndags hvor Viborg fik tre point i Aalborg

Brøndby IF
Grundlagt: 1964
Mestre: 1985, 1987, 1988, 1990, 1991, 1996, 1997, 1998, 2002
Pokal: 1989, 1994, 1998

Forårets kampe i SAS Ligaen
5 sejre, 3 uafgjorte og ingen nederlag

Kampen

Aalborg BK - Brøndby IF, DONG Cup, semifinale, 2. kamp, den 8. maj kl. 18:30 på Aalborg Stadion.

Billet

Køb din billet her.