Jimmy Nielsen tror på sejr

16.05.2003 00:00

Det er ikke lutter idyl i det nordlige Danmark for tiden. Aalborg Boldspilsklub døjer i øjeblikket med en 9. plads i SAS Ligaen. Det betyder, at klubben reelt er med i kampen for at undgå nedrykning. En nedrykning der uden tvivl vil koste dyrt for AaB.

Det er da heller ikke en tanke der behager Jimmy Nielsen, AaB?s karismatiske målmand.

-Det gør sgu ondt at tænke den tanke. Det var der ingen der havde forestillet sig inden sæsonen gik i gang. Men jeg synes, at vi tackler det fint. Humøret er fint og der bliver gået til den til træningen. Jeg er overbevist om, at de points vi ikke har fået, dem får vi nu.

-Vi skal stå sammen om det her. Jeg synes, at der var lidt tendenser til lidt knurren på linierne. Men dem har vi fået redet ud og vi har nu et godt sammenhold igen.

Auri fører bolden frem i 3-1 sejren over AaB på Aalborg Stadion

For tredje gang indenfor kort tid skal Brøndby IF møde AaB. I de to forgående opgør i DONG Cup'en er det Drengene fra Vestegnen der har trukket det længste strå. Brøndby IF vandt samlet 4-1. Men trods det glæder Jimmy sig til kampen.

-Det er altid utroligt dejligt at spille mod Brøndby hvor der altid er en fantastisk stemning, både fra AaB og Brøndbys supportere. Det er en stor fornøjelse at gå på banen. Men omvendt så er det jo ikke så sjovt at møde Brøndby lige nu. Jeg synes at de er virkelig skræmmende og spiller utrolig godt fodbold.

-Nu har vi jo lige fået to lektioner af Brøndby, men tredje gang må være lykkens gang.

Det blev til tre scoringer i det nordjyske, og dermed var finalepladsen sikret

Brøndby er skræmmende

Med to kampe indenfor 14 dage mod Brøndby i bagagen, bad vi Jimmy Nielsen komme med opskriften på hvordan man skal spille mod Brøndby. Men det var målmanden ikke meget for at sige, men han kunne dog nemt komme med en vurdering af Brøndbys unge trup.

-Skræmmende! De er virkelig stærke. Det er dejlig offensiv fodbold de spiller og jeg er imponeret af de unge mennesker. Det overrasker mig meget, at de gør det så godt.

-Det ville nok være dumt af mig og sidde og fortælle om taktikken nu. Men jeg kan da godt love, at der venter Brøndby en lille overraskelse.

Hvad den overraskelse er ? er der nok ingen andre en AaB truppen der ved. Så det må vi vente med at se. Men overraskelsen er stor nok til, at Jimmy Nielsen føler sig overbevist om at AaB vinder søndagens opgør.

-Jeg er nødt til at sige 2-0. Jeg ved jo at Brøndby har scoret i så mange kampe, men det må jo ende på et tidspunkt.

Kampen

Kampen spilles på Aalborg Stadion, søndag kl. 17.35.

Hør hele interviewet med Jimmy Nielsen her.