Din stemme: Cheerleaders populære

13.05.2003 00:00

Det kan egentlig ikke overraske, hvis man overværede weekendens kamp på Brøndby Stadion: Brøndby IF's cheerleaders er vældigt populære blandt klubbens mange fans. I pausen af opgøret mod AGF optrådte de sammen med step-hittet Laze og at dømme efter reaktionen var det en cocktail der faldt i manges smag.

Netop Cheerleaders og musik/show er da også den foretrukne pauseunderholdning, hvis man skal tro resultatet af denne uges afstemning på brondby.com. Mere end halvdelen af læserne foretrækker Cheerleaders som underholdning, og kombinerer man de søde piger med musik/show rammer man ca 80% af læsernes smag.


I denne uge beder vi læserne svare på hvilke værdier de forbinder med Brøndby IF. Klik dig ind på ugens afstemning og giv din mening til kende.