Dagens træning: Kamper viste klassen

07.05.2003 00:00

Under dagens træning lignede Jonas Kamper en ung mand der mest af alt ønskede at sætte et sidste markant indtryk før holdets vigtige udebanekamp mod AaB i morgen. Sammen med angrebstræner Peter Rasmussen blev der skudt på mål fra alle tænkelige vinkler og efter dagens træning at dømme, er der mere en god grund til at tro på en scoring fra den lynhurtige højrefløjsspiller i morgen.

Fotografen kunne glæde sig over et velfungerende målnet efter et Jonas Kamper skud.

Jonas Kamper følger sammen med Peter Rasmussen bolden svæve over i modsatte målhjørne. Verdensklasse!

For første gang i lange tider var alle spillere i dag på træningsbanen. Jón Rói Jacobsen deltog på lige fod med de andre efter en mindre skulderskade og der var gode meldinger efter træningen.

- Den er stadigvæk lidt øm, men det generer mig ikke voldsomt. Det er dejligt at være på træningsbanen igen, siger Jón Ròi Jacobsen efter bare to dages ufrivillig pause.

I morgen rejser spillerne til Aalborg hvor AaB venter i DONG Cuppens andet kvartfinaleopgør. Med en 1-0 sejr i bagagen har holdet skabt sig et godt udgangspunkt forud for kampen der starter kl. 18.30.

De to bolde i nettet på samme tid kræver en forklaring!

Flot sparketeknik, men denne gang var træværket i vejen.