BrøndbyTips: Krogh'en på dybt vand

06.05.2003 00:00

For første gang i BrøndbyTips' historie var det ikke en spiller der forsøgte at give gode spilletips videre til brondby.coms brugere. SAKAMOTO-direktør Mogens Krogh fik chancen på bekostning af spillerne, men formåede ikke rigtigt at slå til for alvor. Den tidligere Brøndby-målmand leverede dog en præstation på det jævne og kan til gengæld bryste sig af at være første mand der gætter rigtigt på Matchen.

Gevinst

Mogens Krogh kan nu med rette kalde sig Matchen-mester på BrøndbyTips. Som den hidtil eneste formåede han at gætte rigtig i den obligatoriske Brøndbykamp på Matchen. Krogh havde luret ar Dalgas som første målscorer til odds 5,00. Til gengæld ramte han ved siden af omkring ciffertips og halvleg/fuldtidsresultatet.

Beskedne 2,97 i odds var hvad der ventede de trofaste tippere der i weekenden benyttede sig af Mogens Kroghs spilleforslag. Den Sikre double var udover Matchen det eneste spilleforslag der holdt og mon ikke Mogens sender en venlig tanke til bl.a. tidl. Brøndby-spiller Lars Olsen der p.t. står i spidsen for Randers 1.divisionshold. Det var nemlig to hjemmesejre til Randers og Holstebro der var årsag til at den ene double gik hjem.

De andre spilleforslag holdt i midlertidig ikke stik, og direktøren var mandag morgen fuld af gode undskyldninger.

- Jeg var da god. Min sikre gik hjem og jeg gættede Dalgas som Første målscorer. I min chance double havde jeg luret Viborg-sejr over AaB til det høje odds 4,10 og drengene kunne godt have scoret et enkelt mål til i Esbjerg. På Måljagten var kun en sen Manchester City scoring til hindre for gevinst på Måljagten. Så jeg erhelt klart tilfreds med min egen præstation. Det var jo rent uheld,slutter Mogens Krogh.

På trods af en årelang karriere på Brøndbys 1.hold har direktøren tilsyneladende allerede glemt at det i fodbold ikke nytter at være lige ved og næsten...