Anerkendelse til Johans tidligere klubber

14.05.2003 00:00

I vanlig stil har Brøndby IF valgt at belønne endnu et af Brøndbys store talenter tidligere klubber med en økonomisk kompensation. U18-landsholdsspilleren Johan Absalonsen der dagligt træner i U-truppen under Tom Køhlert, kom i starten af januar måned i år til klubben fra fynske B1913. Tidligere har Brøndby IF kompenseret B1913 for arbejdet med at udvikle Johan Absalonsen fodboldmæssige kvaliteter, mens også Absalonsens to tidligere klubber Flemløse BK og Glamsbjerg IF har nu modtaget penge for et fint talentarbejde.

Talentchefen Kim Vilfort anerkender Absalonsens tidligere klubbers talentarbejde.

- Jeg er glad for det store arbejde der ligger bag Johans store talent. Han er en af klubbens store talenter, og jeg anerkender det talentarbejde som Johans tidligere klubber har udført. Selvfølgelig B 1913 som han har spillet for senest, men man må ikke glemme det talentarbejde som de mindre klubber har udført. Det er noget vi er meget opmærksomme på generelt i Brøndby, udtaler Kim Vilfort.

Driblestærk og hurtig - sådan karakteriserer Vilfort angriberen og kantspilleren Johan Absalonsen som Brøndby IF den 3. januar 2003 indgik en toårig kontrakt med.

- I 4-3-3 systemet kan Johan udvikle sig til fremtidens venstrekantspiller. Han er relativt målfarlig og kan også spille pladsen som angriber, fortæller talentchefen der i de kommende to år kan følge Absalonsens kvaliteter på tætteste hold.

Talentfulde Johan Absalonsen træner jævnligt med A-truppen

Absalonsen fremtidens mand

SpillerProfil: Johan Absalonsen