Anders Fogh ryster Ankergren

19.05.2003 00:00

er Ankergren klarede sig væsentligt bedre i gårsdagens SAS Liga-opgør mod AaB, hvor det blev til flere klasseredninger, end da statsminister Anders Fogh Rasmussen i dag udfordrede Brøndbykeeperen til straffesparksduel.

Allerede første skud var en advarsel om at Fogh Rasmussen godt kan ramme en bold; kun opstanderen forhindrede en scoring. Herefter måtte Ankergren hele to gange fiske bolden ud af nettet efter at statsministeren havde udplaceret ham, inden sidste forsøg strøg forbi mål.

Ankergren overrumplet

Med på holdet

Inden duellen med Ankergren havde Anders Fogh Rasmussen som led i sit virksomhedsbesøg været på rundvisning på Brøndby Stadion hvor adm. dir. Per Bjerregaard og bestyrelsesformand Torben Røsler fortalte om dagligdagen i Brøndbyernes IF Fodbold A/S.

Bestyrelsesmedlem Ole Paustian fortæller om Brøndby Stadion

Efter aktiviteterne på banen gik turen til omklædningsrummet hvor Brøndbyanfører Per Nielsen begavede statsministeren med en spillertrøje som fluks blev trukket over hovedet. I sin takketale berørte Anders Fogh den evige rivalisering mellem Brøndby IF og Østerbro-baserede F.C. København.

Først integrationsministeren og nu statsministeren i blå-gult

- Det er en utrolig styrke for dansk fodbold at vi har to så markante klubber som Brøndby og FCK, hvis styrke og brag af indbyrdes kampe er med til at højne standarden herhjemme. I kan simpelt hen ikke undvære hinanden, konkluderede statsministeren inden det afslutningsvist stod på sandwich og interviews med den forsamlede danske verdenspresse.

Se video fra Anders Foghs besøg her.