Vilfort om talenterne

27.06.2003 00:00

Brøndby har ifølge talentchef Kim Vilfort en fantastisk trup ? eller to for nu at være præcis - at arbejde med.

- Michael Laudrup valgte jo ganske fornuftigt at opdele de bedste spillere i en A-trup og en U-trup. På den måde ville han skabe en stamme af spillere der stiller førsteholdet, og en anden stamme der er på vej op. Der blev siet en del fra i sommer, men det er for mig at se det eneste rigtige Michael har gjort. Vi skal ikke have spillere i periferien på 25-30 år der ikke umiddelbart kan komme på førsteholdet, og det er både for vores og deres skyld, forklarer Vilfort.

Brøndby arbejder netop på at spillere der har passeret de 25 år, skal have en klasse der som minimum berettiger til en ligalandsholdsplads. Når de når den alder, er de en del af de ældre spillere på Brøndbys hold, og med de ambitioner klubben har skal de også være etableret omkring startopstillingen.

- Hvis det ikke er tilfældet, vil det være bedst for spilleren at komme til en klub der sikrer ham spilletid, lyder talentchefens vurdering.

U-truppens Thomas Hansen deltager i A-truppens træning

Talent og erfaring

Sat på formel er målet for Brøndby IF?s talentsatning ganske klart.

- Det vi skal i Brøndby, er at hive de unge talenter op og sætte dem sammen med en række profiler, enten af egen avl eller som er indkøbt specifikt til de pågældende roller. Vores hold er for tiden meget ungt, men vi har da for nuværende spillere som Per Nielsen, Morten Wieghorst og Ruben Bagger der opfylder rollerne som ældre etablerede spillere.

- Andreas Jakobsson kommer til, og han vil uden tvivl sætte sit præg på holdet. Måske mangler vi en enkelt eller to mere, men hvis man ser på de spillere der er på vej, har vi også alle muligheder for at skabe profilerne selv. Det er jo ikke nogen hemmelighed at tiden ikke har været til de store indkøb fra Brøndbys side, men den tid er forhåbentligt også ved at være overstået, lyder det håbefuldt fra Vilfort.

Talentchefen er ikke i tvivl om at U-trupspillere såsom Lorentzen, Ambrosen, Kildentoft, Agger, Hülz, Arlofeldt er store blå-gule talenter på vej. Problemet imidlertid det store spring fra Danmarksserien til SAS Ligaen - både fysisk og teknisk. Vilfort er dog sikker på at de umiddelbart kan klare det tekniske niveau i ligaen, men han understreger alligevel at det bedste for talentarbejdet vil være at rykke hvis Brøndbys andethold fik mulighed for at avancere til 2. division. På den måde vil ynglingene styrke deres fysik, og vi vil se en større intensitet i kampene.

Thomas Kahlenberg og Allan Olesen erblandt de nuværende liillere der har deltaget i Brøndbys talentprogram

Rette værdier og holdninger

Samlet set drejer det sig nu om for Brøndby at fastholde de gode spillere og sikre sig at de bliver udviklet med de rette holdninger og værdier.

- Der er for mig at se ikke tvivl om at de spillere vi har til rådighed og som kan komme til at danne stammen på Brøndbys hold om 4-5 år, har en sådan kvalitet at vi skal tilbage til starten af 90?erne for at finde et hold der er lige så stærkt, lyder det rosende fra Vilfort.

Når spillerne i U-truppen ligeledes kan se at det rent faktisk kan lade sig gøre at rykke fra U-truppen til A-truppen i en rimelig ung alder, øges motivationen også hos dem. Her er spillere som Dennis Cagara og Niki Zimling netop eksempler på unge spillere der er avanceret til A-truppen.

- Så jeg tør godt love at med det potentiale vi har her i klubben, går vi nogle meget spændende år i møde her i Brøndby, afslutter Kim Vilfort.