Udsolgt? Aldrig med sæsonkort

18.06.2003 00:00

Udsolgt. Det er situationen forud for aftenens guldbrag på Brøndby Stadion mod rivalerne fra Østerbro. Det betyder at stadionrekorden på Brøndby Stadion står for fald når Brøndbyspillerne løber på banen i et sandt blå-gult inferno.

Nåede du ikke at sikre dig billet, vises opgøret på TV3 med optakt fra kl. 17:00, lige som brondby.coms live update selvfølgelig beretter om kampen minut for minut.

Men sådan behøver det ikke at være næste sæson. Med et sæsonkort vil du aldrig blive berørt af udsolgte liga- og pokalkampe på Brøndby Stadion, og samtidig får du forsalgsret til Brøndby IF's Europa Cup-kampe.

Læs mere om hvordan du sikrer dig plads når Vestegnens Drenge indtager SAS Ligaen 2003/2004 her.

Der var mange mod Lyngby BK sidste år. Vi bliver flere i aften